Har du lyst til at rådgive SDU’s øverste ledelse i komplekse, strategiske og juridiske spørgsmål? Brænder du for offentlig ret og for at omsætte jura til klare og anvendelige beslutningsgrundlag, der understøtter universitetets udvikling? Så er du måske vores nye juridiske rådgiver i SDU Rektors Stab.
Vi søger en jurist (fuldtid) der ikke blot mestrer juraen, men også forstår dens betydning i en organisatorisk og strategisk sammenhæng – og som motiveres af at være tæt på beslutningsprocesser og ledelsesbetjening.
Dine primære arbejdsopgaver
Strategisk juridisk rådgivning til universitetets ledelse og øvrige aktører på SDU
Rådgivning inden for bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og universitetsloven
Behandling af klagesager fra studerende samt disciplinærsager
Håndtering af aktindsigtsanmodninger
Intern undervisning og kompetenceudvikling af kolleger
Vi forventer, at du
Er uddannet cand.jur. og har solid erfaring med – og særlig interesse for – offentlig ret
Kan rådgive strategisk og se juraens rolle i ledelses- og udviklingsprocesser
Arbejder selvstændigt, struktureret og kan prioritere i en alsidig og ofte dynamisk opgaveportefølje
Kan tage selvstændigt ansvar for større og komplekse sager
Kommunikerer klart og præcist og kan formidle jura, så det skaber værdi for ledere og faglige miljøer
Har stærke samarbejdsevner og trives i et miljø med mange interessenter og højt tempo
Behersker engelsk i både skrift og tale
Vi tilbyder
Du bliver en del af Jura i SDU Rektors Stab – et miljø præget af høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone. Rektors Stab arbejder med ledelsesstøtte og strategisk rådgivning af rektoratet og består foruden Jura af afdelingerne Policy, DIAS, Sekretariat og SAFE. Vi er ca. 30 medarbejdere med forskellige kompetencer, og du får et spændende job med en bred kontaktflade, gode muligheder for faglig udvikling og stor frihed til at planlægge dit arbejde. Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af stillingens indhold og dine kvalifikationer. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Ansøgning og kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist (General Counsel) Karin Bruun på tlf. 6179 5589 eller områdechef Mads Niemann-Christensen på tlf. 2615 9350.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at godkendelsen kan opretholdes.
Send din online-ansøgning senest torsdag den 19. februar 2026 kl. 23.59.59 via ”Søg stilling online”. Det forventes, at der afholdes samtaler den 25. februar 2026.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fc347177-c737-4e5d-941b-7c7ad5899d38