Julia og Linda søger ny kollega i visitationsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Julia og Linda søger ny kollega i visitationsteamet?

Er du uddannet lægesekretær eller SAK og vil du gerne bidrage til at koordinere det gode patientforløb ved at sikre korrekt registrering, så læs videre.

Hæmatologisk Afdeling undersøger og behandler patienter med både godartede og ondartede blodsygdomme som fx lymfekræft, leukæmi og knoglemarvskræft.

Visitationsteamet består af tre lægesekretærer, hvoraf du vil være den ene, og i visitationsteamet håndteres de indkomne henvisninger herunder indkaldelse af patienter i udredning eller kræftpakkeforløb, kontrol- og behandlingspatienter samt korrespondancer mellem primærsektor og andre afdelinger/sygehuse. Vi tilbyder en hverdag, hvor ingen dage ligner hinanden, og arbejdsmæssigt lægger vi stor vægt på korrekt registrering, høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed. At sikre gode patientforløb og yde god service er en vigtig del af afdelingen.

Til visitationsteamet søger vi en lægesekretær, som brænder for korrekt registrering, indkaldelse af patienter samt alle de andre spændende sekretæropgaver, som hører til. Du er ambitiøs, god til at prioritere dine opgaver, besidder i stor grad selvbestemmelse, god til at samarbejde og har et godt humør.

Det hæmatologiske sekretariat består af 18 dygtige og engagerede lægesekretærer, der er fordelt på receptionen i Ambulatorium X4 på 1. sal, indgang 90, og et sekretariat på 12. sal, der varetager opgaver i ambulatoriet og sengeafsnit. Visitationsteamet sidder også på 12. sal.

Hvem søger vi?

  • En kollega, som er uddannet lægesekretær eller SAK (et ufravigeligt krav)
  • En kollega, som har kendskab til EPJ SYD eller et tilsvarende elektronisk patientjournalsystem
  • En kollega, som kan lide at sikre den korrekte registrering og prioritere disse
  • En kollega, som trives i en travl hverdag og gerne vil være en del af et team, der løfter i flok
  • En kollega, som trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
  • En kollega, som har gode kommunikations- og samarbejdsevner og har vilje til at arbejde tværfagligt
  • En kollega, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • En kollega, som har lyst til at gøre en forskel, til gavn for patienter og pårørende



Hvad tilbyder vi?

  • En grundig og tilrettelagt oplæring
  • Mødetid 08-15.30, fredag 08.00-15.00 eller efter aftale
  • Spændende og tværfagligt samarbejde
  • En afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde
  • En spændende hverdag med store muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer
  • Flexordning
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage efter gennemført oplæringsperiode
Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister, hospitalspræst og sekretærer arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Som lægesekretær vil du således indgå i mange forskellige tværfaglige arbejdsgrupper. Det er indgroet i kulturen, at vi har en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt forankret i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier. Som sekretærer tager vi særligt ansvar for, at patienter bliver indkaldt rettidigt, og det er en kerneopgave for os at sikre, at alle kræftpakker overholder forløbstiderne.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i sengeafdelingerne. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed tilbyder hjemmebehandling med kemoterapi, og vi har indført videokonsultationer til ambulante patienter. Vi arbejder tværfagligt med den Syddanske Forbedringsmodel og har hele tiden fokus på fremgang.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. I sekretærgruppen afholder vi fyraftensmøde to gange årligt med et aktuelt tema, hvor vi slutter af med fællesspisning. I december synger vi julesange i forbindelse med driftstavlemøderne.

Se og hør om lægesekretærens arbejde i afdeling X

Læs vores værdibog her

Se afdelingen LinkedIn-profil

Se afdelingens Facebook-profil

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem HK - Dansk Lægesekretærforening og regionernes lønnings- og takstnævn.

Ansøgningsfrist 25. juni 2023.

Samtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning via linket på siden.

Er du blevet nysgerrig?

Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en uformel snak og en rundvisning, hvis dette har interesse eller du ønsker at høre mere om stillingen kan du kontakte ledende lægesekretær Mia Lund på tlf.nr.: 21 51 09 49 eller stedfortræder for ledende lægesekretær Linda Birkedal på tlf.nr.: 65 41 36 45

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Venlig hilsen fra

Lægesekretærerne i visitationsteamet,

Julia og Linda

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225224&DepartmentId=6855&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5823290

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet