Julemarkedet i Odense rammes ikke af aflysning

Foto: Møntergården. Hos Møntergården kan du under Eventyrligt Julemarked d. 4.- 5. december og 11.-12. december se frem til en masse juleaktiviteter for hele familien.
Profilbillede
dato

Der er flere corona-restriktioner på vej: Vi skal snart have mundbind på i detailhandlen, og når vi skal med offentlig transport. 

Samtidig er der på landsplan flere arrangementer, som frivilligt aflyses, f.eks. store virksomheders julefrokoster. 

Der er også flere eksempler på aflysning af juletræstændinger, for at undgå smittespredning. 

Men hvad med julemarkederne? I Odense afholdes det traditionsrige marked som planlagt, hvor der forventes tusindvis af besøgende. 

Julemarkedet foregår på Sortebrødre Torv i Odense og i år kaldes det: Eventyrligt Julemarked. Det åbner den 4. december 2021. 

Ifølge ledelsen kan julemarkedet foregå uden særlige corona-tiltag. Der er nemlig plads nok udendørs i gaderne omkring Sortebrødre Torv. Julemarkedets fordel er også, at det ikke foregår på et afspærret område.  

Man har desuden sikret, at julemarkedet overholder myndighedernes anbefalinger.

“Men vi tager selvfølgelig vores forholdsregler. Vi har aftalt med stadeholderne, at de har sprit i alle boder, og vi opfordrer på de sociale medier til, at folk med symptomer bliver hjemme.”

Det siger leder af “Eventyrligt Julemarked”, Tine Petersen til fyens.dk. 

Kilde: fyens.dk