Jobopslag: Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til spændende team for myeloide sygdomme søges - læs mere her!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til vores myeloide team

Er du struktureret, har du et naturligt godt humør og dermed bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø så læs videre for så er det netop dig vi gerne vil have i Hæmatologisk Afdeling X

Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til vores dedikerede team for kronisk myeloide sygdomme, hvor der i forvejen er fire sekretærer tilknyttet.

Vi er i alt 15 dygtige og engagerede lægesekretærer, der er fordelt på én reception X4, indgang 90 og et sekretariat indgang 93, 12. sal.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være

  • Specialopgaver relateret til vores knoglemarvstransplanterede patienter
  • Varetage dele af kontrolopgaven i samarbejde med afdelingens registreringsansvarlige sekretær
  • Kvalitetsstyring ved TGK notater
  • Bestilling af undersøgelser
  • Opfølgning på ambulatorier
  • Opfølgning på tværfaglige konferencer
  • Telefonisk kontakt med patienter og pårørende
  • Skrivning af diktater

Vi ønsker en dygtig kollega som dig, der kan lide at prioritere sine opgaver. Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du er ambitiøs, besidder i stor grad selvbestemmelse, god til at samarbejde, tager initiativ, har et naturligt godt humør, og du bidrager til det sociale i afdelingen.

Vi søger en lægesekretær, som

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (et ufravigeligt krav)
  • Kan lide at sikre den korrekte registrering og prioritere disse
  • Trives i en travl hverdag, og vil være en del af et team, der løfter i flok
  • Værdsætter samarbejde højt og ser værdien i at lykkes som et team
  • Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og har vilje til at arbejde tværfagligt
  • Bidrager til et sundt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at gøre en forskel, til gavn for patienter og pårørende
  • Har du flere års erfaring, er vi åbne over for at lære af dig og implementere ny viden i drift
Vi tilbyder

  • Et personligt introduktionsprogram
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage efter gennemført oplæringsperiode
  • Mødetid 08-15.30, fredag 08.00-15.00 eller efter aftale
  • En spændende hverdag med store muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige
  • kompetencer.
  • Fleksordning
  • Ugentlige elastiktræning i sekretariatet
  • Tværfaglige teammøder
  • Et velfungerende team/sekretariat med en formel såvel som uformel omgangstone, hvor vi gerne hjælper på tværs


Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt sat os ned og defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister, hospitalspræst og sekretærer arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Som lægesekretær vil du således indgå i mange forskellige tværfaglige arbejdsgrupper. Det er indgroet i kulturen, at vi har en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt forankret i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier. Som sekretærer tager vi særligt ansvar for, at patienter bliver indkaldt rettidigt, og det er en kerneopgave for os at sikre, at alle kræftpakker overholder forløbstiderne.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i sengeafdelingerne. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed tilbyder hjemmebehandling med kemoterapi, og vi har indført videokonsultationer til ambulante patienter. Vi arbejder tværfagligt med den Syddanske Forbedringsmodel og har hele tiden fokus på fremgang.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. I sekretærgruppen afholder vi fyraftensmøde to gange årligt med et aktuelt tema, hvor vi slutter af med fællesspisning. I december synger vi julesange i forbindelse med driftstavlemøderne.

Se og hør om lægesekretærens arbejde i afdeling X

Læs vores værdibog her

Se afdelingen LinkedIn-profil

Se afdelingens Facebook-profil

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem HK - Dansk Lægesekretærforening og regionernes lønnings- og takstnævn.

Vil du vide mere:

Er du nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at besøge os eller kontakte stedfortræder for sekretariatsleder Julia R. Ahlgren, tlf. nr.6541 2949 og efter den 3.6.24 kan du kontkate sekretariatsleder Gitte Møller tlf.nr.: 2151 0949

Ansøgningsfrist: 6.6.24.



Samtaler forventes afholdt snarest derefter

Send din ansøgning via linket på siden





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053638

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet