Jobkonsulenter til Job- og Integrationshuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Odense Kommune satser stort på integrationsområdet. Vi skal skabe et helt nyt Job- og integrationshus og vi mangler netop dig på holdet!

Om jobbet
Integrationsborgere er en mangfoldigt sammensat målgruppe, men de har det til fælles, at de skal etablere sig i Odense Kommune og som jobkonsulent i Job- og integrationshuset, får du her en helt afgørende rolle.  

Målet er selvforsørgelse og i vejen dertil er virksomhedsrettede indsatser af helt afgørende betydning. Det er derfor også naturligt for dig at skabe kontakt til relevante virksomheder, for at afdække og understøtte deres rekrutteringsbehov, i relation til de borgere du har på din sagsstamme.

Din hverdag vil være et mix af at være ude ved virksomhederne og samtaler med borgere på både kontoret og i telefonen. Med andre ord, du skal gøre det der skal til for at hjælpe borgeren i sin vej mod selvforsørgelse.

Der hvor det er relevant skaber du praktikker, løntilskudsjob mv. og har hele vejen igennem borgerens forløb et tæt samarbejde med både borger og dennes jobrådgiver. Du vil som jobkonsulent blive tilknyttet en helt ny afdeling, der har til opgave at skabe et relevant 37 timers tilbud, der ind til målet om selvforsørgelse er opnået, skal bidrage til at vores nye medborgere opnår et solidt fundament for at blive- og være aktive medborger i det Odenseanske og Danske samfund.

Det kan du
Du ved hvordan og hvor du skal bringe borgerens kompetencer i spil, således ansættelse i en given virksomhed er et attraktivt alternativ for både borger og virksomhed. Du kender arbejdsmarkedet godt og du er kreativ i din tilgang til problemløsning. Der vil i mange tilfælde være situationer hvor et brancheskift mixet med praktikker og eventuel opkvalificering vil være nødvendig og her kan du med din faglighed, og i samarbejde med både borger og jobrådgiver se, hvilken vej der er det rigtige for den enkelte borger.

Du genkender herud over dig selv i følgende

  • Ser networking ved virksomhederne som en faglighed og du har bred erfaring med at spotte ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet
  • Har gode samarbejdsevner, da du vil skabe gode relationer og udvikling sammen med borgerne, virksomheder og kollegaer
  • Er meningsskabende og kan møde borgerne præcis der hvor de er. Du vil møde komplekse problemstillinger, hvor det vil være nødvendigt at gå nye veje
  • Samarbejder naturligt med de andre konsulenter ift. den samlende mængde af borgere, der er henvist til jobkonsulære forløb, således vi sikre det bredest mulige match mellem alle åbninger og alle borgere
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – meget gerne på ukrainsk, arabisk eller andre sprog
  • Arbejder helhedsorienteret
  • Er selvstændig og ikke er bange for at handle, hvis der opstår nye spørgsmål/problemstillinger i forbindelse med opgaveløsningen, men ved samtidig præcis hvornår samarbejde og sparring er en nødvendighed for at løse opgaven
  • Er klar over- og kan navigere i, at det er helt nyt integrationshus der skal bygges op. Du vil derfor være med til at sætte dit præg på opgaven, men må samtidig også forvente at der vil være ting der falder på plads løbende og der ikke nødvendigvis findes et svar eller arbejdsgang på alt fra start
  • Trives med mange og forskelligartede opgaver på samme tid uden at miste systematik og grundighed
  • Har stor respekt for at arbejde i en politisk styret organisation, hvor også det administrative skal udføres lovmedholdeligt og korrekt
  • I 1-3 af stillingerne vil det være en nødvendighed at du i nogen grad har en socialfaglig baggrund eller forståelse/erfaring, da man her vil skulle arbejde med aktivitetsparate borgere, der er kendetegnet ved at have problematikker af social og/eller helbredsmæssig karakter. Her er det vigtigt at du kan tænke i nye veje, småjobs/færre ordinære timer og i det hele taget se ind i ressourcer for at skabe en god udvikling for- og med borger
OBS! da en del af din hverdag vil være på landevejen, er det et krav at du har kørekort.

Vi tilbyder dig
Muligheden for at være med til at opbygge et helt nyt og spændende integrationshus hvor vi tænker i helheder og ser og udvikler borgernes ressourcer.

Målet er at skabe et stærkt arbejdsfællesskab hvor bl.a. sparring, feedback og tydelig- og støttende ledelse er selvfølgeligheder. Derfor bliver det også en afdeling hvor, hvor vi kommer til at arbejde faktuelt, systematisk og målorienteret ift. at blive bedre og dygtigere og hvor relevant data vil blive inddraget som en naturlig og stor del af vores beslutningsgrundlag.

Herud over tilbyder vi en organisation i bevægelse, spændende arbejdsopgaver samt dygtige kollegaer både i det nære og på tværs af hele Beskæftigelses- og socialforvaltningen. Arbejdspladsen vil være beliggende centralt Odense, i nærhed af forskellige former for offentlig transport.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation. Aflønning for jobkonsulenter vil tage
udgangspunkt i grundløn 32 i HK-overenskomst eller grundløn 32 i DS-overenskomst 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Larsen på 21 12 20 36. Jeg afholder juleferie i perioden: 23 december 2023. t.o.m. 3. januar 2024 og vil ikke kunne besvare opkald i denne periode.

Det praktiske
Stillingerne er på fuld tid. Ansøgningsfrist er onsdag den 17. januar 2024. Samtaler forventes afholdt den  22, 23 eller 24 januar 2024. Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet