BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til relationer og frisk på kreative eller fysiske aktiviteter med unge elever i deres fritid?
Så læs mere om jobbet som kollegieassistent på Erhvervskollegiet på Syddansk Erhvervsskole i Odense!
Erhvervskollegiet er et tilbud til elever og kursister med lang transporttid til undervisningsstedet på Syddansk Erhvervsskole. Størstedelen af eleverne er 16 – 21 år og alle bor på enkelt- eller dobbeltværelser fra søndag eftermiddag til fredag efter skole og holder weekend hjemme.
Erhvervskollegiet er kendt for det gode køkken og tilbyder fællesfaciliteter med bl.a. E-sport-lokale, fitnessrum, billard, dart og opholdsstuer. Udendørs har vi multibane, bålplads, klatrevæg og råder over mountainbikes, kajakker, kanoer m.m. – i det hele taget et attraktivt miljø til de gode måltider, lektier og fritidsaktiviteter.
Jobbet
Det er et alsidigt job, hvor du er sammen med eleverne og beboerne størstedelen af din arbejdstid. Hver dag udbyder vi forskellige, frivillige aktiviteter – det kan være både fysiske og kreative. Vi går et skoleår i møde med mange elever og er på udkig efter ny kollega, der
- bidrager positivt og initiativrigt til at udvikle Erhvervskollegiet
- tager del i det pædagogiske arbejde og danner professionelle relationer til eleverne
- tilrettelægger aktiviteter i samarbejde med elever, beboere og kolleger
- deltager i events på Erhvervskollegiet og på tværs af Syddansk Erhvervsskole
- har øje for elever, der vækker bekymring i forhold til trivsel eller fastholdelse i uddannelse
- tager den svære samtale og eventuelt guider videre til relevante fagpersoner i internt og eksternt netværk
- spiser aftensmad i spisesalen sammen med eleverne
- holder opsyn med værelser, fællesfaciliteter og tager initiativ til vedligeholdelsesopgaver og nyanskaffelser
- løser administrative opgaver f.eks. i forbindelse med indkvartering, afrejse og aktivitetsplaner.
Ansøgerprofil
Du har relevant pædagogisk baggrund, som du kan bringe i spil i forhold til Erhvervskollegiets opgaver – gerne erfaring fra tilsvarende job, måske på højskole eller efterskole.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af fysiske eller kreative aktiviteter, friluftsaktiviteter eller noget helt tredje.
Du er tillidsvækkende, udadvendt og synes, det er spændende at udfordre eleverne både på de faglige og personlige områder. Tillid, samarbejde og retfærdighed skal give mening for dig og på den baggrund fastholder du en støttende og anerkendende dialog med de unge.
Det er altafgørende, at du vil de unge og brænder for at tage aktivt del i at udvikle og drive det pædagogiske arbejde.
Ansættelse
Stillingen er på deltid, 19 timer pr. uge i gennemsnit med løn og pension i henhold til Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT). Arbejdssted er i Odense.
Kollegieassistenter indgår i vagtplan. Arbejdstiden er en kombination af dagtimer og aftenvagter. Vagter er tirsdag fra kl. 14.30 – 22.00 og onsdag fra kl. 10.00 – 22.00 samt evt. en sovevagt hver 4. søndag fra kl. 16.00 – 07.30. Sovevagter kan desuden forekomme i forbindelse med sygdom og ferie.
Tiltrædelse efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 11. august 2024. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 34.
Yderligere oplysninger
Kontakt forstander Claus Trasbo på telefon 4088 6515.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (19-19 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
13-Studievej 50, Studievej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076689