BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en IT-supportmedarbejder til Digitalisering og IT.
Om stillingen
Som IT-supporter vil dit hovedfokus være at levere førsteklasses IT-support til vores ansatte og studerende.
Det omfatter:
IT-Servicedesk-sager og supportarbejde: Du vil håndtere henvendelser via telefon, mail og fjernsupport samt personlige henvendelser på vores campus.
Installation, konfiguration og vedligeholdelse: Du vil arbejde med PC’er, Macs, printere, smartphones og udarbejde dokumentation og vidensartikler.
Teknologier: Vores IT-miljø er baseret på teknologier fra Microsoft (Exchange, Teams, Office, Azure) og Cisco-infrastruktur (Firewall, netværk, Secure Endpoints, Umbrella) samt Opentext (Zenworks, IDM, SEIM).
Vi lægger vægt på, at du er:
- servicemindet
- samarbejdsorienteret
- fleksibel og mobil
Din baggrund
Du er vores ideelle kandidat, hvis du:
- Er uddannet IT-Supporter eller har en anden relevant IT-uddannelse.
- Har erfaring med support af IT-systemer og kendskab til udbredte IT-platforme, herunder gerne Microsoft 365 (M365). Windows 10 og Windows 11, samt Mac.
Men du behøver ikke kunne det hele på forhånd - vi er gode til oplæring, hvis du er motiveret for at udvikle dine kompetencer.
Som it-supporter ved os får du
- Tværgående IT-opgaver på professionelt niveau.
- Et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø.
- Frihed under ansvar samt fleksibel arbejdstid.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser og uddannelse.
- God pension og frokostpausen indgår som en del af arbejdstiden.
- Gode kollegaer, hvor vi støtter hinanden og spiller hinanden bedre.
Ansættelse
Du vil blive ansat den 1. maj 2024 og din arbejdstide er på 37 timer i gennemsnit pr. uge.
Stillingen indbefatter delt tjenestested mellem Vestre Engvej i Vejle og Niels Bohrs Alle i Odense. Vi forventer, at du kan møde ind på begge adresser. En typisk arbejdsuge kan være tre dage i Vejle og to dage i Odense eller tre dage i Odense og to dage i Vejle.
Der kan lejlighedsvis være behov for, at du varetager opgaver på UCL’s andre lokationer i Jelling og Svendborg.
Du vil blive ansat efter Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomst), Cirkulære om organisationsaftale for håndværkere og tekniker samt Cirkulære om organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Ole Jørgensen, afdelingsleder for IT-service på sojo@ucl.dk eller mobil 31 36 35 42.
Samtaler
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 21. marts 2024.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser og evt. andre relevante dokumenter via vores hjemmeside ud.dk/job senest den 17. marts 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001929