BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du hjælpe +50.000 virksomheder med ordre- og fragthåndtering?
Vi leder efter en kundeservicemedarbejder, der har flair for IT og kan give den bedste service, når teknikken driller hos vores kunder.
Shipmondo-teamet er ungt, og vi brænder for at give vores kunder den allerbedste service og give dem et smil med på vejen. Det skal du også gøre.
Om Shipmondo
Vi er Danmarks største fragtportal, der hjælper +50.000 nordiske virksomheder med ordre- og fragthåndtering. Vi er tech-drevet og udvikler selv alle vores løsninger in-house og sørger for, at alle typer af virksomheder nemt kan sende pakker med et bredt udvalg af transportører.
Vi er en ung, innovativ og hurtigt voksende virksomhed, der på 3. år i træk er blevet kåret som Børsen Gazelle - og i 2021 blev vi desuden kåret som Danmarks Bedste E-handelsværktøj. Vi garanterer derfor højt humør og fuld fart.
Vi sidder i et nybygget og moderne kontor i Odense SØ og har gode rammer for social og faglig sparring.
Kundeservice-teamet og dine opgaver
Vores support-team rådgiver og hjælper vores kunder per telefon og mail med alt fra integration, printeropsætning, reklamationer, sagsbehandling og daglig kontakt med vores mere end 40 samarbejdende transportører. Vi samarbejder tæt med udviklingsafdelingen, når det gælder nye forespørgsler eller komplekse IT-sager.
Dit fokusområde vil være på de tekniske løsninger og vejlede kunderne til optimal brug af platformen. Telefonisk support ift. opsætning af system, integration og udstyr som scanner, printer og øvrige enheder i kundens ordreflow.
Du har selv indflydelse på dine opgaver, men som start påtænker vi, at du skal være medansvarlig for;
- Yde kundeservice på højt plan på telefon og e-mail
- Introducere nye kunder til Shipmondos produkter og services
- Afdække kunders behov og rådgive kunder omkring løsningsmuligheder ift. systemet, integration, printeropsætning, ordrehåndtering, pluk og pak, udstyr mm.
- Hjælpe kunder med opsætning og tekniske udfordringer på vores platform
Om dig
Du skal være en struktureret holdspiller og være klar på at give den gas. Du skal kunne tale og skrive professionelt på både dansk og engelsk. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel med en IT/teknisk baggrund, eller hvis du har arbejdet med webshops og CMS-systemer.
Og så skal du naturligvis være frisk på at lære vores univers at kende.
Vi håber, du vil være en del af vores spændende univers. Vi glæder os allerede til at møde dig! 🤩
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Shipmondo ApS, Hvilehøjvej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://karriere.shipmondo.com/jobs/2021856-it-kundeservicemedarbejder
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839880