En introduktionsstilling ved Retsmedicinsk Institut, Retslægelig Afdeling er ledig til besættelse 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 12 måneder Arbejdet på afdelingen omfatter:
Retslægelige obduktioner
Klinisk Retsmedicin, hvilket er undersøgelser af ofre og sigtede i volds- og sædelighedsforbrydelser. Disse undersøgelser foregår overvejende på sygehusene i Kolding og Odense.
Kontakt til pårørende og samarbejde med andre offentlige institutioner og sundhedspersonale.
Det forventes, at ansøgeren deltager i instituttets forskning, vidensformidling, undervisning og uddannelsesaktiviteter m.v.
Stillingen indebærer deltagelse i alle lægelige funktioner, herunder vagtarbejde.
Stillingen er en introduktion til specialet Retsmedicin.
Retsmedicinsk Institut betjener Justitsvæsenet med retsmedicinske ydelser for Fyn og Syd- og Sønderjyllands Politikredse. Og har universitære funktioner i form af undervisning og forskning.
Afdelingen tilbyder et spændende og afvekslende arbejde med et godt tværfagligt samarbejde og arbejdsmiljø.
Instituttet er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO/IEC 17020.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Peter Mygind Leth, Retsmedicinsk Institut, tlf. 6550 3003 eller mail: pleth@health.sdu.dk
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC samt gældende lokalaftale for læger ved Retsmedicinsk Institut.
Ansøgning
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Ansøgningsfrist 17. maj 2026 kl. 23.59.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aaa31f88-5718-4ccc-b31f-ce949ae30ca2