Intern Revisor

Profilbillede
dato

Vil du revidere finansielle og operationelle processer i GF’s forretningsenheder? Vurdere det interne kontrolmiljø? Arbejde med rapportering til ledelsen?  Så er det lige dig, vi har brug for.

GF Forsikring er et dynamisk og ambitiøst medlemsejet forsikringsselskab i rivende udvikling og vækst. Vi har stor fokus på medlemsoplevelsen og på ”driften”, og vi søger derfor en intern revisor, til et team af snart tre kollegaer.

Du vil blive en del af et team, som sammen bidrager til arbejdet med intern revision af væsentlige og risikofyldte områder på tværs af hele organisationen. Du får reference til revisionschefen, som har direkte reference til bestyrelsen i GF Forsikring.

Vi samarbejder med den eksterne revision om revisionen af selskabets årsregnskab, og i løbet af året udfører vi revisionsopgaver i hele organisationen, hvor vi blandt andet også vurderer det interne kontrolmiljø.

Du har en baggrund som revisor, og måske er du fortsat revisor, men du kunne også være controller i dit nuværende job. Din erfaring behøver ikke komme fra forsikringsbranchen, det får du ved intern oplæring og kurser. Det er dog vigtigt, at du har mod og evne til at kommunikere med mange forskellige persontyper og derved etablere positive arbejdsrelationer, ligesom det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt og er villig til at lære.

Du tilbydes et spændende job, hvor vi reviderer såvel finansielle som operationelle processer, og du vil få stor mulighed for at udvikle dig og påtage dig et selvstændigt ansvar. Sammen med dine kollegaer skaber du en spændende arbejdsdag og altid med en god og reel work-life-balance til vores fælles hverdag.

Dine arbejdsopgaver er at:

  • planlægge, udføre, dokumentere og rapportere revisionsområder
  • følge op på anbefalinger og revisionsbemærkninger
  • udvikle og effektivisere revisioner
  • bidrage til sikring af effektiv intern revision

Vi forventer at du:

  • har eller måske er på dit sidste semester af en relevant videregående uddannelse som for eksempel cand.merc.aud.
  • har minimum 3 års erfaring med revision

Derudover forestiller vi os at du:

  • har et digitalt mindset
  • er god til at arbejde selvstændigt, men samtidig er en god teamplayer og kan indgå i samarbejde på flere niveauer i organisationen
  • har analytiske evner, overblik og samtidig fokus på detaljerne, som sikrer struktur og kvalitet i revisionen
  • er faglig nysgerrig og har interesse for og evne til at sætte dig ind i regler og lovgivning
  • motiveres af at være en del af team, som har en fælles dagsorden om at udføre værdiskabende revision
  • selvfølgelig er en god kollega, der bidrager til et godt kollegialt miljø

Vi tilbyder:

  • et spændende og udfordrende job i en ambitiøs afdeling, der lægger vægt på høj faglighed, samarbejde, god dialog og et godt kollegialt sammenhold
  • en dagligdag præget af en afveksling mellem kendte tilbagevendende opgaver og helt nye opgaver
  • gode muligheder for at udvikle faglige kompetencer
  • en arbejdsplads med god dialog med de mange andre specialfunktioner, høj faglighed og stor arbejdsglæde
  • mange attraktive medarbejdergoder f.eks. en god pensionsordning, forsikringer og indkøbsaftaler med rabat, god kantine- og massageordning og sociale arrangementer
  • stort fokus på arbejdsglæde og work-life-balance

Vi kan ikke vente med at høre fra dig….

og dog – vi venter gerne på den rette kollega.

Upload din ansøgning sammen med dit CV på linket nedenfor. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe!

Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringschef Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.1056.PM oplyst

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

REKRUTTERINGSGRUPPEN ApS, Aakjærvej, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029865

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet