Instruktorer søges til varetagelse af øvelsestimer i Juridisk metode
Ansøgningsfrist d. 19. juni 2026
Et antal instruktorer søges til varetagelse af øvelsestimerne fra efteråret 2026 og frem i faget Juridisk Metode på uddannelserne ba.jur. heltid og deltid. Juridisk metode ligger på første semester af jurastudiet og introducerer de studerende til grundlæggende juridisk viden og færdigheder.
Fagbeskrivelsen findes her: https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=fagbesk&id=204196&lang=da
Øvelsestimerne består af gennemgang af øvelsesopgaver, som er udarbejdet med henblik på at understøtte de studerendes læring og forberede dem til eksamen. Stillingen omfatter derudover rettearbejde i forbindelse med en prøveeksamen.
Timerne er fordelt som følger:
Heltidsstudiet: 8 gange øvelsestimer (på hverdage) á 2 timer. Forberedelsesfaktoren er 2,5, svarende til en aflønning på 40 timer i alt. Hertil kommer retning af prøveeksamen, der honoreres særskilt.
Deltidsstudiet: 4 lørdage á 3 timer. Forberedelsesfaktoren er 2,5, svarende til en aflønning på 30 timer i alt. Hertil kommer retning af prøveeksamen, der honoreres særskilt.
Husk at oplyse, på hvilke(t) studie(r), du ønsker at undervise, og om du evt. ønsker flere hold.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til fagansvarlig adjunkt Liv Navntoft Henningsen lvh@sam.sdu.dk
Der forventes at blive afholdt samtaler i slutningen af juni.
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.
Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Det er et krav, at du er indskrevet som studerende på SDU for at kunne komme i betragtning til stillingen.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c0a12723-d7f7-491b-90ae-ce37151b9d77