BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at give de kommende studerende på Klinisk biomekanik og Medicin en god start på studiet?
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger nye faglige tutorer for Klinisk biomekanik og Medicin til studiestart september 2024. Stillingerne kan søges af studerende på SDU, der læser Medicin på 6. semester på bacheloruddannelsen eller 1. -5. semester på kandidatuddannelsen eller Klinisk biomekanik på 5.-6. semester på bacheloruddannelsen eller 1. – 2. semester på kandidatuddannelsen. Vi søger studerende, som har lyst til at være faglige tutorer i flere semestre.
Som faglig tutor bliver du en del af de studerendes faglige studiestart, som omfatter blandt andet studiestartsopgaven (SSO). Du samarbejder med en supervisor og den modulansvarlige, som har ansvaret for den faglige studiestart. Din opgave som faglig tutor er at være med til at introducere og klargøre de nye studerende til universitetslivet. Du bliver tovholder for en gruppe af studerende i deres første tid på SDU. Studiegrupperne fungerer som de studerendes faste holdepunkt på deres første semester på uddannelsen. Det er tutorens opgave at understøtte samarbejdet mellem de studerende, at understøtte de studerendes arbejde med studiestartsopgaven samt at understøtte trivslen i studiegruppen. De faglige tutorer medvirker også til, at de nye studerende får kendskab til SDU gennem rundvisninger og vejledning om hjælpemuligheder og ressourcer på SDU.
Arbejdsmængden for faglige tutorer er størst under SSO (de første fem uger efter studiestart), hvor tutor mødes flere gange ugentligt med den studiegruppe, som tutor er tovholder for.
Der aflønnes med 60 timer fordelt perioden 15. august 2024 – 31. januar 2025 i henhold til overenskomsten mellem studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.
Der afholdes obligatorisk tutorkursus den 25. august 2024. Tutorerne skal desuden kunne deltage i introduktionen af de nye studerende den 3. september 2024. Deltagelse i disse aktiviteter en forudsætning for ansættelse.
Studerende, som er i klinik i september 2024, vil ikke komme i betragtning til stillingerne.
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Desuden skal karakterudskrift (alle forsøg) vedlægges.
Ansøger bedes desuden oplyses om, ansøger har eller har haft andre deltidsansættelser ved SDU.
Ansøgningsfrist er den 31. maj 2024. Der er ansættelsessamtaler den 6. juni 2024 i tidsrummet kl. 8.00-16.00.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Mathilde Dahlin Bennetsen: mdbennetsen@health.sdu.dk – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048903