BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård søger en institutionssekretær til 30-37 timer ugentligt pr. 1. januar 2024.
Udover at være sekretær for institutionslederen bliver du det administrative bindeled for 6 børnehuse med hver deres særlige kendetegn.
Børneinstitutionen har endnu et børnehus, Specialbørnehaven Platanhaven, hvor der er ansat en sekretær, som også refererer til institutionsledere.
Der er tale om en meget selvstændig stilling med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, når det er foreneligt med løsningen af opgaverne.
Det er vigtigt, at du kan understøtte institutionslederen i forhold til det økonomiske råderum og personaleansættelser.
Derudover vil der være opgaver indenfor mødeindkaldelser, bookinger, korrekturlæsning og mange andre sekretæropgaver.
Om jobbet
Økonomi:
Du er vant til at arbejde med betaling af fakturaer, månedlige opfølgninger, budgetlægning og budgetopfølgninger, hvilket gør dig i stand til at give institutionslederen og de daglige ledere et godt blik på, hvordan økonomien – både i børnehusene og i hele institutionen ser ud. Derfor er det vigtigt, at du er fortrolig med ØS, regneark og Office pakken. Har flair for at arbejde med IT og er god til at sætte dig ind i de forskellige platforme, vi anvender.
Personaleadministration:
For at håndtere personaleadministrationen skal du have erfaring med SD-løn, P-sag og SBSYS. Derudover er du god til at tolke overenskomster, bl.a. BUPL og PMF, har kendskab til den nye ferielov samt de nye barselsregler.
Ad hoc-opgaver:
4 gange om året er du referent ved Lokaludvalgsmøder. Du er behjælpelig med at lave stillingsopslag samt indrykke dem på vores rekrutteringsplatform EMPLY. Herudover er du behjælpelig ved afvikling af møder i huset.
Om dig
Som person er du servicemindet, har et godt overblik og er nysgerrig på de opgaver, du skal løse, og den arbejdsplads du er en del af. Du er stabil både i fremmøde og humør og kan godt lide at arbejde selvstændigt. Du er effektiv og kan få noget fra hånden, uden at det går ud over kvaliteten.
Din arbejdsplads bliver lige midt i Odense, tæt på centrum og banegården. Du får kontor i et mindre kontorfællesskab, hvor dine kollegaer er 3 institutionsledere og en institutionssekretær. Derudover bliver du en del af en sekretærgruppe, hvor der er god mulighed for sparring.
Baggrund:
Det er en fordel, hvis du har administrativ erfaring fra en offentlig institution og kender til den offentlige sektor eller er uddannet Professionsbachelor i offentlig administration.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte institutionsleder Gitte Ahrenfeldt Hermansen på 51 14 92 21.
Det praktiske
Lyder denne stilling som noget for dig, så send os din ansøgning senest den 17. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. november 2023 i dagtimerne.
Ansøgningen vedlægges fyldestgørende CV samt relevante papirer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Slotsgade 5, 3. tv, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933940