Innovationskonsulent til FabLab UCL - facilitér udviklingsprocesser og styrk entreprenørskab i undervisningen

dato

Er du en haj til at skabe relationer, facilitere udviklingsprocesser og omsætte faglige ambitioner til meningsfulde læringsforløb? Motiveres du af at samarbejde med undervisere om udvikling af undervisning og praksisnære læringsaktiviteter? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en engageret innovationskonsulent til FabLab UCL, som kan være med til at styrke uddannelsernes arbejde med entreprenørskab, design- og udvikling og anvendelse af teknologi i undervisningen.

FabLab UCL er et digitalt fabrikationslaboratorium, hvor studerende og undervisere arbejder med blandt andet 3D-print, laserskæring, designprocesser og prototypeudvikling. Laboratoriet tilbyder muligheder for at arbejde digitale fabrikationsteknologier, produktudvikling, entreprenante metoder - enten som del af undervisningen eller på studerendes eget initiativ.

Vi tror på, at der kan opnås vigtig læring, når studerende arbejder eksperimentelt og undersøgende med virkelige problemstillinger, udvikler idéer og omsætter dem til konkrete løsninger gennem eksperimenter, prototypeudvikling og afprøvning i praksis.

Om stillingen

Som innovationskonsulent bliver du en central samarbejdspartner for undervisere, uddannelser og studerende på tværs af UCL. Du bliver bindeled mellem FabLabs teknologiske muligheder og uddannelsernes ambitioner ift. inddragelse af designtænkning, prototyping og entreprenante metoder. Derfor skal du kunne bevæge dig ubesværet mellem didaktisk sparring, procesfacilitering, koordinering og relationsskabelse.

Din primær opgave bliver at facilitere design- og udviklingsprocesser og læringsaktiviteter, hvor teknologi, faglighed og praksis bringes i spil på nye måder. I den sammenhæng skal du hjælpe uddannelserne med at omsætte læringsmål og faglige ambitioner til konkrete undervisningsaktiviteter og læringsforløb. Samtidig skal du facilitere innovations-, design- og prototypeforløb, hvor studerende og undervisere arbejder med virkelige problemstillinger og udvikler løsninger gennem eksperimenter og afprøvning.

Stillingen rummer både udviklings-, undervisnings-, drifts- og koordineringsopgaver, og du skal trives i en arbejdsdag med varierende opgaver og en bred kontaktflade til studerende, undervisere og uddannelsesledelser.

Vi søger ikke primært en teknologiekspert, men en konsulent med stærke kompetencer inden for didaktisk sparring, facilitering og udvikling af læringsforløb. Teknologierne i FabLab er vigtige redskaber, men det centrale er evnen til at etablere rammer for læring, udvikling og samarbejde omkring deres anvendelse.

Dine opgaver omfatter bl.a.

  • Facilitering og udvikling af kreative lærings-, innovations- og udviklingsforløb for studerende og undervisere med afsæt i designtænkning, idéudvikling, prototyping, entreprenørskab og anvendelse af nye teknologier.
  • Sparring, vejledning og samarbejde med uddannelser, undervisere, studerende og eksterne partnere om udvikling, gennemførelse og kvalificering af undervisnings-, innovations- og udviklingsaktiviteter.
  • Understøttelse af studerendes og underviseres arbejde med at omsætte idéer og praksisnære udfordringer til konkrete løsninger, prototyper og projekter gennem anvendelse af relevante metoder, teknologier og FabLabs faciliteter.
  • Bidrage til koordinering, planlægning og den fortsatte udvikling af FabLab UCL som lærings-, innovations- og udviklingsmiljø, herunder opsøgende, tværgående og strategiske udviklingsopgaver.

Om dig

Du har erfaring med uddannelsessektoren, læringsmiljøer, innovationsprocesser eller design- og udviklingsarbejde. Du motiveres af at skabe værdi i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og praksis.

Du er god til at opbygge relationer og trives i dialogen med både studerende, undervisere, ledere og samarbejdspartnere. Du evner at omsætte idéer og faglige behov til konkrete aktiviteter, der skaber værdi for uddannelserne og understøtter de studerendes læring og udviklingsmuligheder.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med undervisning samt design- og udvikling af læringsforløb af kortere eller længere karakter
  • Kan anvende metoder, værktøjer og processer indenfor design, udvikling og iværksætteri
  • Er stærk i facilitering af workshops, udviklingsprocesser og tværfagligt samarbejde
  • Kan omsætte faglige mål til relevante læringsaktiviteter
  • Har interesse for anvendelse af teknologi i lærings- og udviklingsmiljøer

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • Makerspaces, værkstedsmiljøer eller lignende lærings- og udviklingsmiljøer
  • Innovation, designmetoder, kreativ problemløsning eller entreprenørskab
  • 3D-print, laserskæring eller andre digitale fabrikationsteknologier
  • CAD-værktøjer som eksempelvis Adobe Illustrator, Fusion 360, Tinkercad eller lignende

Hvem er vi?

FabLab UCL arbejder for at styrke studerendes innovative, kreative og entreprenante kompetencer gennem praksisnære aktiviteter og adgang til moderne faciliteter.

Vi understøtter studerende fra hele UCL og samarbejder med undervisere om at skabe læringsaktiviteter, der kobler uddannelse, teknologi og praksis. Gennem didaktisk sparring, udviklingsforløb og støtte til brug af digitale fabrikationsteknologier hjælper vi uddannelserne med at udvikle ambitiøse forløb og styrke de studerendes kompetencer inden for teknologi og design.

Du bliver en del af et dedikeret team bestående af tre faste medarbejdere, hvor de to nuværende medarbejdere allerede besidder stærke tekniske kompetencer. Vi sætter pris på faglig nysgerrighed, hjælpsomhed, humor og lysten til at eksperimentere.

Hos os er der højt til loftet, plads til gode idéer og mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer.

Du kan læse mere om os her.

Vi tilbyder

  • Et anderledes job med stor betydning for undervisere og de studerendes læring
  • Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem didaktik, innovation, teknologi og praksis
  • Stor indflydelse på udviklingen af FabLab UCLs aktiviteter og tilbud
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • En bred kontaktflade på tværs af UCLs uddannelser
  • Frihed under ansvar og gode muligheder for faglig udvikling

Yderligere oplysninger

Har du bruge for flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Claus S. Nicolaisen på telefon 20 49 53 76 eller mail csni@ucl.dk.

Ansættelse

Du ansættes pr. 1. november 2026 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære tjenestested er Seebladsgade 1, Odense C, og der må forventes aktiviteter på UCLs øvrige adresser i Odense, Svendborg, Fredericia, Vejle og Jelling.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulærer om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning og proces

Lyder det som noget for dig så send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 11. september 2026.

Din ansøgning skal indeholde din motivation for at søge stillingen samt CV og eksamensbevis/dokumentation på erhvervelse af særligt relevante kompetencer.

Vi holder ansættelsessamtaler den 18. september og 23. september 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Seebladsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dfa79751-0c49-42b9-ac72-e76a708debaf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler