BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?
Beredskab Fyn søger en indsatsleder på deltid, til indsatslederområde Assens.
Som indsatsleder vil du indgå i et team af indsatsledere på deltid i indsatsledervagtområdet, vagtrullet kan variere og planlægges i fællesskab.
Der kan forventes opgaver i et bredt spekter inden for brand, redning og miljø efter beredskabslovens rammer.
Vi forventer
Du har:
- En vedligeholdt uddannelse som indsatsleder BRAND, eller er indstillet på at begynde på uddannelsen (beredskabsfaglig del med opstart i uge 39, 2024 og tværfaglig del med opstart i uge 47).
- Kørekort til minimum kategori B.
- Forventeligt bopæl i indsatsledervagtområde Assens ifm. vagt.
- Arbejdsplads inden for indsatsledervagtområdet, eller mulighed for hjemmearbejdsplads i tilstrækkeligt omfang.
- Mulighed for at deltage på lige fod i vagtrullet, der udformes i fællesskab.
- En straffeattest uden væsentlige anmærkninger.
- Deltager i en lokal uddannelse i de særlige risici, der måtte være i området.
- Deltager i fællesuddannelse med deltagelse fra andre indsatsledervagtområder, ca. 3 gange årligt.
- En udfyldt arbejdsgivererklæring, inden ansættelse, også gældende for uddannelsesperioderne.
Personlige kvalifikationer:
- Du er serviceorienteret og kan indgå i et team i en velfungerende afdeling.
- Du skal være troværdig og have en tillidsvækkende tilgang ved kontakt med samarbejdspartnere og borgere.
- Du har gode kommunikationsevner og gennemslagskraft.
- Du har forståelsen i at man er en del af et team, som løser vagtudfordringer i fællesskab.
Som en del af indsatsledervagten får du nogle højt engagerede kollegaer.
Du skal derfor både være professionel på skadestedet, kende din rolle som indsatsleder, men i høj grad også kunne fungere socialt i gruppen og med holdledere og brandmænd.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.
Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 460.000 indbyggere.
I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til operativ områdeleder Mikkel Mygenfordt på mikmy@beredskabfyn.dk, eller 51777411.
Ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV og relevante beviser skal være os i hænde senest den 2. januar 2024.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Beredskab Fyn I/S, Åsumvej, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949845