BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Harald Nyborg søger en indkøbselev til vores hovedkontor i Odense.
Går du med en drøm om at have kontakt med leverandører fra rundt om i verden og arbejde i et dynamisk miljø, hvor to dage ikke er ens? Så kan denne elevstilling indenfor indkøb hos Harald Nyborg være lige noget for dig.
Du vil blive en del af et team med kollegaer, der driver afdelingen med ansvar for blandt andet elektronik, belysning, fyrværkeri, hobbyartikler og have.
Som indkøbselev hos Harald Nyborg får du en 2-årig uddannelse, der indeholder mange varierende
arbejdsopgaver, som vil berøre alle områder af indkøb. Udover din mulighed for at dygtiggøre dig teoretisk via skoleophold inden for indkøb, vil du også gradvist få mere ansvar og selvstændige opgaver i afdelingen.
Dine arbejdsopgaver i indkøb vil bl.a. omfatte:
• Administrative opgaver på tværs af indkøbsafdelingen
• Daglig kontakt med danske og udenlandske leverandører
• Vareoprettelse og vedligeholdelse af stamdata
• Emballage
• Håndtering af vareprøver
• Reklamationsbehandling
• Varebestilling
• Markedsføring og korrektur
• Ad hoc-opgaver
Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Højme, Odense, hvor du vil indgå i en afdeling på ca. 20 dygtige og engagerede kollegaer. Du bliver en del af indkøbsteamet, hvor du samtidig har daglig sparring med mange kollegaer i virksomheden, idet dine ansvarsområder går på tværs af hele organisationen.
For at få succes som indkøbselev hos Harald Nyborg skal du være læringsparat og kunne
arbejde selvstændigt med de opgaver, som du bliver tildelt. Afdelingerne har et dynamisk og til tider
hektisk miljø, og det er derfor vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver og have flere bolde i luften
ad gangen. Generelt vil du opleve et arbejdsmiljø, der er dynamisk og uformelt.
Du skal have flair for detaljen, brænde for godt købmandskab, være talstærk og skal kunne lide
kontakt til både vores kunder og leverandører. Som indkøbselev vil du begå dig på både dansk og engelsk – i skrift og tale – hvorfor det er en forudsætning, at du har et højt sprogligt niveau på disse sprog. Du skal have bestået enten HHX, EUX, markedsføringsøkonom, handelsøkonom eller finansøkonom.
Vi tilbyder et job med store muligheder, en uformel og professionel organisation med korte
beslutningsveje, tillid samt frihed under ansvar. Herudover har vi attraktive rammer for jobbet, som
bl.a. indeholder flekstid, sundhedsordning, frokostordning, aktiv personaleforening samt gode
sociale muligheder.
Der vil være tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
For yderlig information kontakt Jakob Lindharth på 63 95 95 00
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d6821361)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Harald Nyborg A/S, Gammel Højmevej, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d6821361&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860821