BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring inden for HR og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en nyetableret HR-afdeling, som skal levere strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet? Er du samtidig struktureret, ambitiøs og god til at samarbejde, så hører vi gerne fra dig.
Du har nu muligheden for at blive en del af en nyetableret HR-afdeling med i alt 10 engagerede kollegaer, som sammen er i gang med at udvikle og leverer en vifte af administrative HR-ydelser til både videnskabelige og administrative ledere og medarbejdere på fakultetet.
Dine arbejdsopgaver
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forsker i folkesundhed og i udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet, på højeste internationale niveau. Fakultetet udbyder et komplet spektrum af uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Desuden formidler fakultetet forskningsresultater til befolkningen, professionelle i sundhedsvæsnet og beslutningstagere. Det er kun muligt, hvis vi også i fremtiden rekrutterer og ansætter og fastholder de bedste kandidater og sikrer dem et godt ansættelsesforløb.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, der sætter en ære i en professionel håndtering af fakultetets personaleadministration, og hvor du kan påvirke udviklingen af afdelingens virke.
Som vores nye kollega bliver du HR-partner for et af vores institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som omfatter Klinisk Institut, Institut for Regional Sundhedsforskning, Retsmedicinsk Institut, Institut for Idræt og Biomekanik, Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Molekylær Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Institut for Psykologi.
Som HR-partner er du instituttets nærmeste sparringspartner i HR-relaterede spørgsmål, såsom enkeltsager, ansættelsessager, udløb, opsigelser og særligt rekruttering og ansættelse af videnskabelige og administrative medarbejdere. Du sikrer, instituttet får løst deres HR-relaterede opgaver med høj kvalitet og med blik for det samlede institut. Opgaver løses i et tæt samspil med din leder, kollegaer og du samarbejder, driver og indgår derudover i processer, sammen med forskergrupper, institutledere, fakultetets økonomienhed, SDU’s centrale HR-enhed, de øvrige SDU-campus.
Fakultet samarbejder desuden tæt med regionens sygehuse, og fakultet er netop flyttet ind i helt nye bygninger, hvor vi kommer til at bo sammen med det nye OUH, når de flytter ind. Et kendskab eller interesse for sundhedsområdet og de kombinationsansættelser, vi samarbejder om, er derfor en fordel.
Du er relationsskabende og struktureret
Vi søger en HR-partner, der har en relevant kandidatuddannelse samt gerne nogle års erfaring med HR, gerne indsigt i personalejuridiske område herunder gerne erfaring med rådgivning af ledere på flere niveauer. Du har erfaring med at bruge forskellige digitale løsninger som understøttelse af HR-processer og har gode formidlingsevner i både skrift og tale på såvel dansk som engelsk.
Du er ambitiøs, og du er struktureret og tager desuden ansvar for og har blik for den sammenhængende administration i din opgaveløsning. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye regler og komplekse sammenhænge og kan formidle gældende regler på en praktisk, anvendelig måde. Med forretningsforståelse for universitetets kerneopgaver finder du de gode løsninger i samarbejde med ledere og kollegaer.
Du vil lykkes som HR-partner, hvis du er handlekraftig, fagligt dygtigt, har forståelse for rekruttering af videnskabelige medarbejdere og kan skabe relationer på en åben og tillidsvækkende facon.
Om afdelingen
Hvis du bliver vores nye HR-partner, vil du blive en del af en afdeling, hvor der er en god og uformel tone, fokus på samarbejde, faglig udvikling og mulighed for en høj grad af selvstændighed.
SUND-HR er en del af det Sundhedsvidenskabelige fakultet, og vi leverer administrative HR-ydelser til fakultetets faglige miljøer og fakultet i sin helhed. Arbejdsstedet er Campusvej 55, 5230 Odense M.
I afdelingen, som består af henholdsvis HR-partnere og eksperter inden for udvalgte tværgående områder, er der pt. en leder og 10 medarbejdere.
Afdelingen er nyetableret og du vil derfor få mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingen, vores opgaver og arbejdsgange, som forventes at udvikles over tid og med en nysgerrighed på at anvende meningsfulde digitale løsninger.
Om fakultetet
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på vores hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning og kontakt
Ansættelsen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er 19. juni 2024. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.
Du vil skulle løse en case ved en evt. første samtale. Derefter vil 2-3 kandidater blive inviteret til en anden samtale.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af SUND-HR, Vibeke Høy Worm tlf.: 93507242 eller e-mail: vhw@sdu.dk eller Uddannelses- og sekretariatschef Merete Munk på 6011 2926.
Ansøgning bedes indsendt via universitetets hjemmeside
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063179