BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Natportier søges til Milling Hotels i Odense.
Vi søger en natportier til vores hoteller i Odense.
Vi forventer, at din primære interesse er at yde den optimale service for vores gæster. Vi er et lille team, så vi forventer, at du kan tage ansvar og er i stand til at arbejde selvstændigt.
Arbejdsopgaverne er alsidige og der er en del gæstekontakt, lige som der er både administrative og praktiske opgaver i jobbet, blandt andet klargøring til den kommende dag. Vagtplanen indeholder primært nattevagter i et fast rul.
Vi ser gerne, at du er præsentabel, pligtopfyldende og serviceminded - og brænder for at være i servicebranchen.
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil, og fleksibel
- Kan formidle dit gode humør og energi til både kollegaer og gæster
- Kan indgå i et team med begejstring og vilje til samarbejde
- Trives med mange forskellige arbejdssituationer, og kan gribe mange bolde – og gerne på én gang
- Kan arbejde selvstændigt, og kan se når ting skal gøres
- Kan spille dig selv og dine kollegaer gode!
Du er dén, der passer godt på hotellet og vores gæster, så de får en god og tryg nattesøvn hos os.
Det er en fordel, hvis du har prøvet at arbejde nat, og evt. har erfaring fra lignende job, men det vigtigste er at du brænder for service. Du skal som minimim kunne tale og skrive dansk og engelsk.
Hotellerne i Odense er en del af Milling Hotels, som du kan læse mere om på www.millinghotels.dk. Vi er en familie ejet og drevet hotelkæde bestående af 10 hoteller, fordelt i Danmark. Vi lægger stor vægt på, at alle vores ansatte føler sig inkluderet og som en uundværlig del af kæden. Vi ønsker, at vores hoteller emmer af nærvær og hjemlig atmosfære, som skal afspejles i vores service, så alle gæster får en følelse af at være hjemme.
Vi ser frem til at modtage en skriftlig ansøgning fra dig på smyken@millinghotels.dk. Vi mangler DIG, og holder samtaler løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede idag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
MILLING HOTELS A/S, Sverigesgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976498