Hjertevarm og engageret pædagog til Børnehuset Molevitten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 27 timer pr. uge fra 1. september 2023 eller snarest derefter. Den ledige stilling er i børnehaven, men du skal være indstillet på at arbejde både i vuggestue og i børnehave, da vi er ét hus, som sommetider roterer rundt mellem grupper, hvis der er behov for det.

Om os
Børnehuset Molevitten er en del af Børneinstitutionen Centrum-Syd i midten af Odense C og består af i alt 9 børnehuse. Vi arbejder med udgangspunkt i de for Odense Kommune gældende strategier med særligt fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.

Vores hus er en charmerende ældre portnerbolig ved OUH med hyggelige lokaler og en lille overskuelig legeplads. Vi er beliggende centralt i Odense midt i byens puls. Vi bor i et hyggeligt gammelt hus, som oprindeligt var en del af sygehuset. Vi har en masse sjove rum og hyggelige stuer med sprossevinduer og højt til loftet. Der er fuld kælder med masser af plads til store armbevægelser og masser af plads til ro og fordybelse i mindre børnegrupper.

I Molevitten har vi fokus på det gode børneliv, hvor trivsel, dannelse, udvikling og læring er centralt i det pædagogiske arbejde med børnene. Vi er en velfungerende personalegruppe med plads til i alt 51 børn fordelt mellem 13 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn.

Du kan forvente et aktivt, dynamisk og varmt børnehus, der vægter nærvær og udvikling med børn i alderen 0-6 år meget højt.

Vi er et lille børnehus, der arbejder ud fra Barneperspektivet og ud fra et perspektiv, der hedder, at ”børn gør godt, hvis de kan”. Børnene er opdelt i mindre børnegrupper og dagen tilrettelægges med handleplaner ud fra vores fælles pædagogiske fundament; Den Nye Styrkede Pædagogiske Læreplan. Vi arbejder på tværs af børnehave og vuggestue og supplerer og hjælper hinanden i hverdagen.

Om dig

  • Du arbejder med hjertet det rette sted og arbejder anerkendende og inkluderende i din tilgang.
  • Du arbejder aktivt og målrettet for at skabe gode relationer til alle børn og har et særligt blik for at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaber.
  • Du ser det som en særlig vigtig pædagogisk værdi at deltage i børnenes lege, således, at børnenes samspilskompetencer kommer i spil.
  • Du er optaget af høj kvalitet i Dagtilbud hele dagen og viser børn og kollegaer, at du brænder for at skabe trivsel og læring gennem hele dagen, ude som inde.
  • Du bidrager aktivt ind med et højt niveau af sprogstimulering til børnene.
  • Du evner at reflektere over din egen pædagogiske praksis og er god til at vidensdele på en konstruktiv og anerkendende måde.
  • Du kan tage pædagogisk lederskab og formår at stå alene med en mindre børnegruppe. Du er indstillet på at udarbejde pædagogiske handleplaner og er i stand til at tilrettelægge en pædagogisk dag med et højt fagligt niveau.
  • Du skal være klar til at arbejde inkluderende med børn i udsatte positioner og aktivt gå ind i en opgaveløsning i samarbejde med dine kollegaer.
  • Du tror på, at børn skal mødes der, hvor de er i deres udvikling, og du er i stand til at møde børn forskelligt, afhængig af deres behov og udviklingszone.
  • Du ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø og tilgår det ud fra perspektivet; at vi alle er hinandens arbejdsmiljø og alle bærer et ansvar for, at det lykkedes.
  • Du tror på, at et godt professionelt arbejdsfællesskab altid starter med en positiv, åben og ærlig kommunikation mellem alle parter.
  • Du ser det som meningsfuldt at koble det pædagogiske arbejde med natur og udeliv.
  • Du tror på det gode og anerkendende familiesamarbejde og ser børnenes familier som vigtige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
  • Et arbejdsfællesskab, der vil stå klar til at byde dig varmt velkommen og som vil give dig plads til at udfolde dine styrker og kompetencer med børnene.
  • Et velfungerende og varmt børnehus, hvor vi kender hinanden godt og er gode til at få nye kollegaer med ombord.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på vores kerneopgave og hvor forventningen er, at alle bidrager ind i løsningen af kerneopgaven med et positivt sind og høj faglighed.
  • En stabil personalegruppe, som har arbejdet tæt sammen i nogle år og som går fagligt og positivt til opgaveløsningen. Vi er i en proces på andet år, hvor vi løbende arbejder målrettet med evaluering af vores pædagogiske handleplaner, og hvor fokus altid er børnenes trivsel, læringsmæssige udbytte samt deltagelsesmuligheder.
  • Et fællesskab, hvor der er plads til en hjælpende hånd, og hvor vi står klar til at finde løsninger fremfor at se begrænsninger. Vi tilbyder en høj grad af medindflydelse og fleksibilitet i arbejdet.
Hvis denne beskrivelse matcher dig og dine kompetencer, så send os endelig en ansøgning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Vilholm Roche i uge 27 på 21 39 63 67.

Det praktiske.
Ansøgningsfrist er den 30. juli 2023. Samtaler vil blive holdt løbende i uge 31.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=702c878d-8672-492f-adb1-662076bd868d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862466

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet