BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye hjemmevejleder kollega? Vi søger lige nu en hjemmevejleder til § 85 opgaver i en fast stilling ved Neuropædagogisk team.
Brænder du for at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade, så kan vi tilbyde en ny kollega 37 timer ugentligt primært i dagtimerne fra mandag til fredag i en velfungerende kollegagruppe. Stillingen er på 35-37 timer ugentlig og ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Om os
Neuropædagogisk team er en del af Ældre- og Handicap Forvaltningen i Odense Kommune under forløb erhvervet hjerneskade. Personalet er tværfagligt sammensat og består pt af pædagoger, ergoterapeuter og en rehabiliteringsleder.
Vores kontor ligger i Kanslergade 8, og vi er tilknyttet lederen ved Fællesboligerne Lille Glasvej, som også er for borgere med erhvervet hjerneskade. Vi er 9 ansatte med en faglig baggrund, som pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgiver. Vi har visiteret ca. 140 borgere i aldersgruppen 18-70 år fordelt over hele Odense kommune.
Borgerne visiteres til en midlertidig støtte, som kan strække sig over kortere eller længere tid efter § 85 og § 82B i serviceloven. Målgruppen består af borgere med erhvervet hjerneskade, enkelte kan også have psykiatriske diagnoser og misbrugsproblematikker
Hjemmevejlederens kerneopgave er at tilrettelægge borgerforløb, der understøtter og udvikler borgernes evne til at mestre deres hverdagsliv ud fra egne ønsker og drømme – på trods af deres fysiske, kognitive og sociale skader eller problemstillinger. Dette kan ske i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i kommunen.
Den rehabiliterende tilgang og Hvidbogens definition af Rehabilitering danner grundlag for vores arbejde. Vi arbejder i dokumentationssystemet Nexus med VUM. Hvor vi tager vores afsæt i borgernes indsatsmål, delmål og handlinger.
Om stillingen
Du bliver en del af et team, der har bred erfaring inden for det neuropædagogiske arbejdsområde og lang erfaring med § 85 og § 82B støtte i eget hjem. Arbejdet er meget selvstændigt og man er alene i den direkte kontakt med borgeren. Da vi får flere borgere ind visiteret med komplekse problemstillinger, vælger vi indimellem at vi er 2 kollegaer der samarbejder omkring disse borgere. Du vil blive ansvarlig for 12-15 borgere.
Dit arbejde vil bestå i sammen med borgerne at tilrettelægge rehabiliteringsforløb, der retter sig imod de støttebehov, som borgerne er blevet visiteret til. Så de bliver så selvhjulpen som overhovedet muligt. Dette vil du blive støttet i af teamet og den relationelle koordinering vi laver sammen. Arbejdet med borgerne foregår primært ude i deres hjem.
Opgaverne kan bestå af alt ligefra (at være advokat, håndværker, opvasker, oprydder, psykolog, ledsager, regnskabschef mv). Ofte vil der være pårørende i hjemmene, som kan være ramte eller i krise af den situation deres kære familiemedlem er havnet i.
Om dig
Vi forventer, at du har:
- En relevant social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse på mellemlangt niveau
- Erfaring i tværfagligt samarbejde internt og eksternt
- Flere års erfaring og viden om målgruppen
- Kendskab til neuropædagogik
- Erfaring fra arbejde med mennesker der har kognitive vanskeligheder
- Kan arbejde selvstændigt i en meget omskiftelig hverdag
- Kompetencer indenfor it på brugerniveau
- Inspirerende, fleksibel og god til at gå forrest
- Kan stå på egne ben og være rummelig i opgaveløsningerne
- Loyal overfor trufne beslutninger
- Med til at skabe et godt arbejdsmiljø
- Åben og anerkendende i din tilgang i en åben dialog
- Forandringsparat i en foranderlig hverdag og organisation
- Villig til at lytte til en kollega, der har brug for sparring
- En der har situationsfornemmelse, er omstillingsparat og i det kan bevare roen og have overblikket
- En der har kendskab til borgere med dobbelt diagnoser, misbrugsproblematikker, psykiske lidelser
- En arbejdsplads, hvor mod, handlekraft og fællesskab skaber udvikling for borgere og personale
- En medarbejdergruppe, der er kendetegnet ved mange års erfaringer ansvarlighed og engagement – og som har fokus på kerneopgaven, ud fra et positivt og anerkendende samarbejde
- Et team, der samarbejder og understøtter hinandens opgaveløsning
- Ledelsesmæssig opbakning og sparring
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Supervision med kollegaerne
- Kontor på Kanslergade hvorfra vi kører ud til borgerne på elcykel, rundt i hele Odense kommune
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Du ansættes pr. 1. januar 2025, eller snarest derefter.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Solveig Jakobsen på 29 40 42 81.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. december 2024. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 19. december 2024.
Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af din ansøgning på den mailadresse, som ansøgningen er afsendt fra. Samme mailadresse anvendes til yderligere kommunikation med dig i resten af processen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kanslergade 8, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156686