Head of Insights & Category Management

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Head of Insights & Category Management

Brænder du for at forme strategiske beslutninger gennem dybdegående indsigt? Drømmer du om at arbejde med ikoniske brands som Faxe Kondi, Pepsi, Booster, Anarkist, Royal, Egekilde og mange flere? Og sidst, men ikke mindst: Elsker du at arbejde med analyser af markedet, forbrugerne og trends - og har du værktøjskassen på plads? Så er dette din chance for at lede et dynamisk team som Head of Insights & Category Management hos Royal Unibrew.

Lidt om din nye rolle:

Som leder af vores Insights & Category team, har du det overordnede ansvar for at levere forbruger-, shopper- og markedsindsigter samt effektiv category og space management. Sammen med dit team som består af 2 dygtige medarbejdere foruden dig selv, er jeres rolle afgørende for at sikre, at alle beslutninger inden for marketing, salg og ledelse træffes på et solidt, fact-baseret grundlag.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være strategisk sparringspartner og bidragsyder i interne beslutningsprocesser indenfor marketing, salg og ledelse.
  • Identificere potentiale i samarbejde med marketing managers baseret på markeds- og forbruger data
  • Lede analyseprojekter fra start til slut, fra større projekter med analysebureauer til mindre analyser med egne survey-værktøjer.
  • Udvælge og kombinere relevante analyseværktøjer og datakilder for at skabe effektiv forståelse af problemstillinger internt og eksternt
  • Udarbejde præsentationer med afsæt i markeds- og forbrugerindsigter såvel internt som eksternt for fx kunder og potentielle kunder
  • Udvikle analyseværktøjerne med afsæt i den teknologiske udvikling inden for f.eks. big data/analytics og kunstig intelligens.

Du får ansvaret for fx:

Forbrugerindsigter:

  • Eksplorative analyser som kvalitative forbrugerundersøgelser og trendstudier.
  • Kvantitative surveys, herudner fx validerende undersøgelser som koncepttest, smagstest og designtest.
  • Strategiske analyser som positionerings- og porteføjestrategiske forbrugerundersøgelser.
  • Brandstyrkemålinger og digitale indsigter via search og SoMe.

Shopperindsigter:

  • Shopperstudier af fx købsadfærd i både supermarkeder og i nattelivet, på restauranter m.v.
  • Shopperdata baseret på husholdningspanel.

Markedsindsigter

  • Off-trade og on-trade markedsdata og -monitorering
  • Analyse af off-trade-markedsudvikling baseret på Nielsen Scantrack data.
  • Konkurrenceanalyser inden for Royal Unibrews drikkevarekategorier samt chips.
  • Udvælgelse og præsentation af relevante trendstudier
  • Omsætte trends og tendenser til forretningsmuligheder i samarbejde med de brandansvarlige.
  • Tilrettelægge inspirationsdage/seminarer om aktuelle forbruger-, markeds- og samfundstrends.

Vi håber, at du genkender dig selv i hovedparten af vores ønskeliste her:

  • Videregående uddannelse, gerne merkantil
  • Stærke analytiske evner, metodisk værktøjskasse, og dybdegående forståelse af relevante metoder.
  • Minimum 5 års erfaring i lignende stilling eller analysebranchen.
  • Sprogligt taler og skriver du dansk og engelsk i skrift og tale, på et højt niveau
  • Du er som person positiv, åben, tillidsfuld og nysgerrig
  • Du har ledelseserfaring og forstår at motivere og begejstre et mindre team

Hvorfor vælge os som din nye arbejdsplads:

Du vil komme til at udfolde dine kompetencer i et uformelt og afslappet miljø med plads til at være lige den person, du er. Vi deler gerne viden samt hjælper og støtter hinanden. Du kan naturligvis se frem til en konkurrencedygtig lønpakke med masser af fordele, herunder alle de Faxe Kondi, Pepsi ogBoosters/Cult/Rockstar/ du kan drikke. 

Selvfølgelig har vi også en rigtig dejlig frokostordning, god kaffe og alle de andre rammer der skaber en god arbejdsdag.

Vi arbejder også ud fra en meget fleksibel model, som vi tilpasser helt efter behovene. Så du behøver altså ikke at bo tæt på vores hovedkontor i Faxe for at kunne løse dine opgaver.

Kontakt og ansøgning:

Har vi fanget din interesse, så ansøg venligst på vores hjemmeside ved at trykke på knappen "Ansøg" senest d. 15. januar 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing & Digital Director Michala Svane på telefon +45 22 23 73 88.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

                            

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken. I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed.

Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9dfb8106)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Albanigade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet