Har du talentet til at forvandle data til indsigt? Bliv en del af vores team som BI-udvikler!

Profilbillede
dato

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø og et godt socialt fællesskab med en bred samarbejdsflade på tværs af organisationen. Vi er et mindre team, hvor vi arbejder tæt sammen i det daglige, lægger vægt på en uhøjtidelig omgangsform og sætter en ære i at levere solide produkter af høj kvalitet.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores BI-område, så vi kan støtte vores kollegaer med effektive og robuste løsninger, der tager udgangspunkt i forretningens behov. Produkterne udarbejdes med udgangspunkt i vores nye datavarehus, som vi drifter og videreudvikler i tæt samarbejde med vores IT-kontor.

Dine opgaver
Vi søger en BI-udvikler til Social- og Boligstyrelsen, der kan designe, udvikle og vedligeholde datamodeller, ETL-processer og BI-rapporter. Som en del af teamet vil du være ansvarlig for hele processen fra dataindlæsning og oprensning til rapportudvikling og intern kommunikation. Dine opgaver inkluderer integration af data fra forskellige kilder, datarensning, transformation og indlæsning i datavarehuset. Derudover vil du arbejde tæt sammen med forskellige interessenter for at forstå og imødekomme deres datakrav samt optimere datamodeller og processer for at sikre effektivitet og datakvalitet. Derudover forventes du at deltage i projekter, hvor du vil bidrage til at trække indsigt og værdi ud af tilgængelige dataressourcer. Din rolle som BI-udvikler er afgørende for at sikre, at styrelsen har pålidelig og relevant forretningsindsigt baseret på data fra datavarehuset.

Dine opgaver vil desuden omfatte videreudvikling af datauniverset på social.dk, som er Social- og Boligstyrelsens nye vidensplatform. Platformen er designet med det formål at skabe indsigt i udviklingen og tendenserne på socialområdet ved bl.a. at præsentere data på en enkel og lettilgængelig måde. Opgaverne indebærer både vedligehold af eksisterende data samt at bidrage til udvikling af nye dataområder.

Din profil
Du er enten nyuddannet eller har et par års erhvervserfaring. Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse. Erfaring med kodning og anvendelse af visualiseringsværktøjer er en fordel, men ikke afgørende. Det primære er din passion for at forstå og udlede værdi fra data i en forretningsmæssig kontekst.

Afhængigt af din profil vil det være en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har erfaring med følgende områder:

  • at arbejde med dataanalyse, -visualisering og præsentation
  • brug af visualiseringsværktøjer såsom Microsoft Power BI
  • at arbejde med talmæssige sammenhænge med en forretningsmæssig forståelse
  • kodesprog som SQL, DAX eller lignende.
Desuden ligger vi vægt på, at:

  • du fremstår imødekommende og hjælpsom i relationer og samarbejder
  • du kan arbejde selvstændigt, men løbende opsøger sparring og bidrager med vidensdeling i teamet
  • du har en positiv indstilling til opgaveløsningen og til fællesskabet
  • du har øje for optimering og udviklingen af nye og effektive løsninger.
Vi er en del af kontoret Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering (TAME)
TAME er et tværgående videns- og dataudviklingskontor i Social- og Boligstyrelsen med en væsentlig opgave i realiseringen af Social-, Bolig- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser. Kontoret er drivende på at styrke vidensgrundlaget på det sociale område ved at tilvejebringe ny viden om centrale udfordringer og effektive helhedsorienterede løsninger.

Kontoret har ligeledes ansvar for at understøtte og formidle gennemsigtighed og overblik over udviklingen på socialområdet, og hvad der virker i den sociale indsats, samt hvad investeringspotentialet er. Dertil vidensunderstøtter kontoret også styrelsens arbejde generelt, herunder gennem udvikling og drift af styrelsens datavarehus og BI-løsninger.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2024 eller efter aftale.

Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en privat straffeattest til vurdering af, om du kan ansættes. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af straffeattesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig-, og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 26. maj 2024.

Vi afholder første samtalerunde den 30. og 31. maj og anden samtalerunden den 10. og 11. juni. Der vil indgå en case-opgave til anden samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte John Poulsen, leder af Fælles BI, på jopo@sbst.dk eller på telefon 41 93 24 11.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet