BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for en hverdag hvor din faglighed kommer i spil?
Drømmer du om et arbejde hvor din work-life balance er en respekteret del af din ansættelse?
Længes du efter at være en del af en arbejdsplads som har fokus på din langsigtede trivsel?
Så tag en dialog med os og bliv klogere på din fremtidige arbejdsplads!
Vores sygeplejefaglige team har vokseværk. Derfor søger vi nu dig som vores fremtidige kollega. Vi behandler, plejer og ser hele den komplekse borger og dennes pårørende.
For at gøre dette udfordrer vi dagligt vores faglighed og bringer den i spil til gavn for borgeren og den fælles læring. Vi er ambitiøse på vores borgeres vegne og arbejder for at levere den absolut bedste kvalitet til og i samarbejde med borgeren.
Som arbejdsplads er vores fokus på løsning af kerneopgaven og der er du en vigtig medspiller. Derfor er din trivsel og arbejdsglæde et fortsat fokus for os, work-life balancen skal være i orden.
Vi har ansatte i alle faser af livet med de glæder og sorger det rummer og som arbejdsplads arbejder vi for at rumme det hele. Vi tror på livslang læring og kontinuerlig udvikling og derfor har vi fokus på den gode introduktion og den efterfølgende kompetenceudvikling, både mono- og tværfagligt.
Du vil blive tilknyttet en mentor under din introduktion og fulgt tæt af denne, dine kollegaer og ledelsen det første år, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i dit nye arbejde.
Hos os vil du blive en del af en medarbejdergruppe på ca. 100 personer som leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til ca. 350 borgere i Odense Midtby. Vores borgere er placeret i forløbet fysisk funktionsnedsættelse og derfor er vores fokus den fremskudte rehabilitering.
Den fremskudte rehabilitering er et tværfagligt samarbejde mellem mange aktører internt i gruppen og i Odense Kommune om at hjælpe borgeren til at mestre sit eget liv og med din faglighed står du centralt i forløbet, tæt på borgeren.
Du vil igennem den sygeplejefaglige udredning afdække borgerens behov og planlægge de nødvendige indsatser for at borgeren lykkes med sin rehabilitering. Du tager imod borgeren, følger borgeren i dennes forløb og afslutter denne når behovet for behandling og pleje ikke længere er til stede.
Det var lidt om os her i Munkebjerggruppen, vi ser frem til at høre fra dig.
For at du kan yde dit bedste hver dag tilbyder vi følgende rammer for din ansættelse
- Arbejdstid på 37 timer medmindre andet aftales
- Dagvagt i tidsrummet 7-15 medmindre andet aftales
- Weekendvagt hver 4. uge
- 16 ugers grundrul
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål så kontakt os gerne, rehabiliteringsleder Henrik Beck Østergaard på 2112 5830, eller mail hboe@odense.dk eller assisterende rehabiliteringsleder Thomas Rungstrøm på 2927 9585 eller mail thoru@odense.dk
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. december 2023 og vi holder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Bjergegade 15, 1., 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954000