BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skat er ikke enkelt – derfor har vi brug for dig. Brænder du for at arbejde med multinationale koncerners nationale og internationale skatteforhold? Er du god til at gennemskue komplekse strukturer, og har du flair for revision, regnskab samt national og international selskabsskatteret? Drømmer du om at blive en af Danmarks allerbedste selskabskatte-eksperter? Så start din karriere med et 2-årigt graduateforløb hos os, hvor du efterfølgende er sikret fastansættelse.
Vil du skabe din egen karrierevej, mens du gør en forskel?
Skattestyrelsen, Store Selskaber tilbyder dig en unik mulighed for at kickstarte din karriere som graduate, og dermed få en bred viden indenfor national og international selskabsskat. Har du lige afsluttet eller er tæt på at afslutte en relevant uddannelse, og brænder du for at komme til at arbejde med komplekse nationale og internationale skatteproblemstillinger, så er graduateforløbet i Skattestyrelsen måske noget for dig.
Der vil være mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af dine interesser og faglige styrker. I det 2-årige forløb vil du fx komme til at arbejde med:
- national og international selskabsskat for de 10.000 største selskaber og koncernen i Danmark
- specialer som Tonnagebeskatning, Kulbrintebeskatning, Finansielle virksomheder eller Forsikringsselskaber
- kildeskatteretlige problemstillinger ift. renter og udbytter
- dataanalyse af internationale skatteforhold
Du afslutter din kandidatuddannelse senest den 1. august 2024 eller har afsluttet den inden for de seneste år. Du er fx uddannet cand.merc.jur, cand.merc.aud., cand.jur. eller lignende. Hvilken kandidatuddannelse er ikke så afgørende, så længe du kan redegøre for, hvordan din uddannelse og interesse for national og internationalselskabskat er relevant for graduate-stillingen, alternativt kan du have en professionsbachelor i skat.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har en god talforståelse og analytiske evner
- kan formidle klart og præcist på skrift med fokus på modtageren, både på dansk og engelsk
- har evnen og lysten til at sætte dig ind i et globalt skatteområde under konstant udvikling
- kan arbejde struktureret samt skabe overblik over komplekse problemstillinger
- er en teamplayer og samtidig kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvaret for egne opgaver
- deltager aktivt i sparring med kollegaer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Du kan se frem til at blive en del af en skabsskatte-enhed præget af en uformel omgangstone og med god mulighed for indflydelse på retning og arbejdsopgaver. Dine kollegaer har forskellige baggrunde og anciennitet, men er alle fagligt dygtige og engagerede, og du kommer til at arbejde sammen med hele teamet. Der er et godt socialt miljø, hvor der er plads til faglig udvikling samtidig med at have det sjovt.
I graduateforløbet tilbyder vi følgende:
- et faseopdelt forløb bestående af praktisk læring i enhederne og et skræddersyet kursusforløb, der er tilrettelagt, så du sideløbende kan arbejde med teori i praksis
- en struktureret indføring i national og international selskabsskatteret
- 2-3 praktikophold af 2 måneders varighed, hvor du har muligheden for at sætte dit eget præg på retningen af dit graduateforløb (ifm. valg af praktikophold, kan ønsker om udvalgte specialer betyde, at der højest sandsynligt vil forekomme skift at tjenestested i praktikperioden mellem Store Selskabers kontorer i henholdsvis Odense, Århus, Ålborg og København).
- et graduate-hold som du kan sparre med om opgaveløsning og kompetenceudvikling, og som kan give dig et fagligt og socialt netværk i Skattestyrelsen bl.a. gennem graduate-events og kurser
- en mentor i form af en erfaren kollega, som du i fortrolighed kan søge råd og vejledning hos.
Graduateforløbet starter den 1. september 2024. Efter graduateforløbet på de 2 år bliver du fast tilknyttet i den selskabskatte-enhed, hvor du og Skattestyrelsen mener, at du kan gøre bedst brug af dine kompetencer. Her vil du videreudvikle din faglighed for at løse både nuværende og fremtidige opgaver i enheden.
Afdelingen Store Selskaber, som alle selskabskatte-enheder er en del af, er organisatorisk placeret under fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen. I Store selskaber har vi til opgave at sikre, at de 10.000 største selskaber og koncerner betaler den rigtige skat – hverken mere eller mindre.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser eller udskrift af karakterer på igangværende studie bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 torsdag den 4. januar 2024. Vi indkalder til samtaler i både Aalborg, Aarhus, Odense og København i uge 2 og 3. De lokale funktionsledere og kontorchefer vil deltage i samtalerne. Der afholdes 2. samtaler i uge 5 og 6. Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til graduateforløbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte J. Hansen. Send venligst SMS til 72 38 37 96, så ringer Charlotte tilbage. Vil du vide mere om Graduate forløbet, så klik her: Graduate | Skattestyrelsen (sktst.dk)
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Store Selskaber er i øjeblikket repræsenteret i København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Du bliver tilknyttet en af følgende adresser:
Hannemanns Allé 25, 2300 København S
Englandsgade 25, 5000 Odense C
Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg
Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
Når du uploader din ansøgning, får du mulighed for at sætte x ved dine fortrukne arbejdssteder og af hensyn til din eksamensplanlægning vil der mulighed for at sætte x ved de uger (uge 2 eller 3) hvor du vil kunne deltage i en samtale.
Du kan se de andre 3 opslag på Graduates Selskabsskat her: Aalborg Aarhus København
Ifm. praktikophold vil der højest sandsynligt forekomme skift af tjenestested mellem Store Selskabers kontorer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Odense, Englandsgade, Englandsgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952431