BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sætter du en ære i at skabe stabile, driftsikre og innovative løsninger, som understøtter udviklingen af Odense i en smart og bæredygtig retning? Og har du helt styr på, hvad der ligger bag ved forkortelserne GIS, QGIS og SQL? Så er det dig, vi søger.
Vi søger en GIS-specialist til Digitalisering og Data i By- og Kulturforvaltningen.
En datadrevet hverdag
Digitalisering og Data arbejder med GIS og digitalisering i By- og Kulturforvaltningen og understøtter forvaltningen med analyser og drift af geografiske data. Digitalisering og Data består i alt af 17 dygtige medarbejdere, herunder GIS- og dataspecialister og digitaliseringskonsulenter. Sammen varetager vi kommunens GIS-koordinering og driver den kommunale digitalisering på tværs af By- og Kulturforvaltningen. Vi understøtter ligeledes hele kommunen med geografiske data f.eks. skole- og valgdistrikter. Vores fremtidige fokus er på aktualitet, datakvalitet og dataanvendelse i de mange fagsystemer, herunder forankringen af dataejerskabet i By og Kulturforvaltningen.
Om jobbet
Vi tilbyder et spændende og udviklende job med masser af muligheder, gode kolleger med høj faglighed og engagement. Du vil som GIS-specialist være med til at skabe større fokus på værdiskabelse ved øget brug af geodata. Du vil få mulighed for at indgå i arbejdet med GIS og geodata i forskellige projekter på tværs af kommunens forvaltninger. Du vil blive en del af GIS-teamet, der bl.a. har ansvaret for driften af kommunens Webgis Kortinfo, som er en strategisk satsning i forvaltningen og for vores fælles tværgående fagsystemer.
Om os
Jobbet giver en bred tværfaglig kontaktflade og arbejdspladsen befinder sig i smukke omgivelser på Odense Slot - tæt på både banegård og bymidte. Du vil få engagerede kolleger, hvor den enkelte medarbejder har en høj grad af kompetence og ansvar. En vigtig del i vores samarbejdsform er sparring om opgaverne med henblik på fælles forståelse og fælles læring. På kontoret har vi en åben og uformel atmosfære og omgangstonen er præget af humor og hjælpsomhed.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har en relevant teknisk uddannelse, som f.eks. teknisk designer, landinspektør, geograf, kort- og landmålingstekniker eller lignende, og at du:
- Har erfaring med GIS, databaser og geodata, SQL, QGIS, Postgres, PostGIS PostGis-db
- Kendskab til GeoFA og Python vil være en fordel
- Har teknisk flair og forståelse for databaser, herunder arbejdet med store datamængder - kendskab til teknik- og miljødata vil være en fordel
- Har erfaring med og forståelse for at arbejde med offentlige grunddata
- Rådgivning og support af kollegaer i andre afdelinger i valg af datamodellering, løsningsmodeller, samkøring af data, konvertering af data m.v.
- Formår at tænke i overordnede sammenhænge samtidig med, at du har fokus på detaljen og kvaliteten
- Har en systematisk tilgang til opgaveløsningen
- Evner og finder glæde ved at skabe resultater sammen med andre
- Som person er nysgerrig og har lyst til hele tiden at lære og forbedre dig
- Er serviceminded og parat til at supportere og servicere dine kolleger
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt fagligt teamsamarbejde
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er fast og arbejdstiden er 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef for Digitalisering og Data Annette Vestergaard Plougsbæk på 24 90 89 44 eller på avc@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 17. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018629