Generalist til udfordrende vandmiljøprojekter i Miljøstyrelsens enhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med udfordringer for vores vandmiljø? Trives du godt i en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver? Bliver du motiveret af at arbejde med et område, som er aktuelt, og hvor mange fagligheder og synspunkter skal mødes for at finde de bedste løsninger? Så har vi muligheden for dig i Miljøstyrelsens enhed, Hav- og Vandmiljø.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Opgaver i enheden og organisering
Hav- og Vandmiljø er en enhed på ca. 45 medarbejdere, fire funktionsledere og to kontorchefer. Vi har ansvaret for det faglige grundlag for vandområdeplaner samt administration af de gældende vandområdeplaner, ligesom vi har ansvar for administration af dele af havmiljøloven. Vi arbejder med den økologiske og kemiske påvirkning af vandmiljøet for både vandløb, søer og kystvande samt den kemiske og kvantitative påvirkning af grundvand. Vores arbejde består generelt i spændende og meget komplekse, faglige opgaver inden for vurdering og regulering af vandmiljøet. I enheden lægger vi vægt på at samarbejde inden for de enkelte fagområder, bredt i enheden og på tværs i Miljøstyrelsen og i Miljøministeriet, ligesom vi lægger vægt på inddragelse af eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Dine opgaver
Vi søger en generalist til at løse opgaver med et særligt fokus på vores arbejde på kystvandsområdet. Det er et område med stor politisk bevågenhed.

Som generalist vil du skulle understøtte projektarbejdet inden for området gennem løbende planlægning og opfølgning på projekters fremdrift, resultater og leverancer samt økonomi. Endvidere vil du skulle bistå med besvarelse af bestillinger, udarbejdelse af beslutningsoplæg og øvrige redegørelser for projekter, herunder for projekters status og samspil med øvrige aktiviteter på området.

Der vil være opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden, på tværs af styrelsen og i departementet. Du kan forvente at skulle bidrage til enhedens øvrige opgaver med bidrag og koordinering af sager inden for enhedens arbejdsområder, forberedelse og deltagelse i møder, herunder møder med interessenter, udarbejdelse af notater, referater m.m

Hos os vil du få kolleger, der brænder for beskyttelsen af vandmiljøet og har en meget høj faglighed i deres arbejde. Vi er en velfungerende enhed, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, du:

  • Har en lang videregående uddannelse i fx samfundsvidenskab eller eventuelt en naturvidenskabelig uddannelse og har interesse for generalistopgaver.
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale, som kan oversætte fagligt kompliceret stof og inspirere med afsæt i egen faglige viden.
  • Er en holdspiller som kan inddrage, engagere og etablere kontakt til relevante aktører og sikre tæt samarbejde i sagsgangene.
  • Er grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er helt i top.
  • Kan analysere et opgaveområde fagligt og følge en sag fra start til slut, hvilket kræver administrativ, juridisk og politisk forståelse.
  • Har digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer i din hverdag.
  • Er både omhyggelig og initiativrig.
Vi ønsker en holdspiller, som har lyst til at inddrage, engagere og etablere kontakt til relevante aktører og sikre tæt samarbejde i sagsgangene. Du kommer til at indgå i et team, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 3-5.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lidde Bagge Jensen på
tlf. 41 31 85 60 eller funktionsleder Kristine Amstrup på tlf. 29 60 27 18.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 6. juni kl. 12:00.

Vi forventer at holde samtaler den 12. juni 2024. Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055541

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet