Fysioterapeut søges til tværfagligt team hos Munkehatten bo- og beskæftigelsestilbud

dato


Er faglig udvikling, fantastiske borgere og tværfagligt samarbejde noget, der fanger dig? Er du fysioterapeut, og vil du være med til at gøre en forskel for vores borgere, og formår du at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil i din opgaveløsning? Så er det måske dig, vi søger.

Om os
Munkehatten er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne har brug for omfattende støtte i alle livets sammenhænge.

Vores borgere er fordelt på 4 afdelinger, og du bliver tilknyttet en af afdelingerne. Vi ser os selv som ét hus og er hinanden behjælpelige på tværs ved sygdom og dækning af ferie. Både borgere og medarbejdere sætter godt humør højt på dagsordenen hver dag.

Vi har brug for gode medspillere, som vil være med til at gøre Munkehatten til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde. Vi søger en kollega, der vil være med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø og skabe en fagligt stærk arbejdsplads.

Om jobbet
På afd. 2 arbejder vi ud fra den enkelte borgers perspektiv og borgerens struktur. Borgerne er forstyrret i deres adfærd, og kan have udadreagerende adfærd, og har brug for guidning, massiv støtte og en individuel pædagogisk tilgang.

Som fysioterapeut på Munkehatten, arbejder du sammen med den øvrige personalegruppe om at løse dagens opgaver. Derudover vil du have ansvarsområder – forflytninger, hjælpemidler etc. Du vil blive en del af et tværfagligt team.

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig eller efter aftale, og er i tidsrummet kl. 7-23 fordelt på dag-/aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. weekend.

Vi tilbyder
Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samt et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor Munkehattens kerneopgave er gennemgående i alt vores arbejde: "Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”.

”På afdeling 2 er der en god energi. Vi spiller hinanden gode og er altid klar til at hjælpe hinanden," fortæller Lukas, pædagogisk assistent.

Om dig
Vi søger både dig, der har mange års erfaring, som kan berige vores arbejdsplads med praksisviden, men i lige så høj grad også dig som er nyuddannet og er optaget af det relationelle arbejde.

Vi vægter højt at have en personalegruppe, der bidrager med forskellige perspektiver og fagligheder ind i opgaveløsningen. Vi tror på at samarbejde er en grundsten i, at vi kan nå vores mål som rehabiliterende arbejdsplads med borgerens forløb i centrum.

Vi søger dig, som har lysten og interessen for at udvikle dig i din faglighed, og så vil vi til gengæld gerne være dem, der hjælper med at fylde din rygsæk med stærke kompetencer, erfaringer og gode kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut
  • Formår at sætte ord på din egen faglighed
  • Vil tage et medansvar for det gode arbejdsmiljø, har gode samarbejdsevner og tør at indgå i en sund feedback kultur
  • Kan agere, bevare overblikket og har en anerkendende tilgang i komplekse situationer
  • Er nysgerrig af natur og har et positivt menneskesyn
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om os, jobbet eller har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret assisterende rehabiliteringsleder Karina Vorret på 21 31 94 33.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 12. juni 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e15ad3a5-6cd6-4320-9668-ecb896bbb720

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet