Fyns Politi ændrer kredsens nattelivszoner

Profilbillede
dato

Fra og med den 22. december 2023 er der ændret på udstrækningen af nattelivszonerne i Fyns politikreds, og der er kommet en ny zone til. Læs mere og se kort her.

De nuværende nattelivszoner på Fyn udløber den 21. december 2023 ved midnat.

 

”I Fyns Politi har vi kontinuerligt fokus på at sikre et trygt og sikkert natteliv her på Fyn i et tæt samarbejde med kommunerne. Det indebærer bl.a., at vi patruljerer i nattelivet med både synligt og mindre synligt politi, og at vi løbende monitorerer på kriminalitetsudviklingen i kredsens natteliv. I forbindelse med at nattelivszonerne udløber, har vi på baggrund af vores patruljering og monitorering vurderet, at det giver god mening at opdatere de nuværende zoner i Odense og Svendborg samt at oprette en yderligere zone i Odense”, siger Arne Gram, politidirektør ved Fyns Politi. 

 

Fra og med den 22. december kl 00.00 er der oprettet nedenstående nattelivszoner på Fyn. De er gældende til og med den 21. december 2025. 

 

To nattelivszoner i Odense

- Nuværende zone indskrænkes:

 

Kort over nattelivszone 2023

Den geografiske udstrækning af nattelivszonen – Odense Kongensgade / Vintrapperstræde:

Fra krydset Slotsgade/Kongensgade i østlig retning ad den nordlige side af Slotsgade, ved Vintapperstræde i sydlig retning ad den østlige side af Vintapperstræde, i krydset Vintapperstræde/Vestergade i vestlig retning ad den sydlige side af Vestergade, i krydset Vestergade/Lottrups Gård i nordlig retning ad den vestlige side af Kongensgade til krydset Kongensgade/Slotsgade. Der henvises til det vedlagte kort, der viser den geografiske afgrænsning af nattelivszonen. 

 

 

- Ny zones oprettes omkring Overgade og Fisketorvet, da en del af nattelivsaktiviteten vurderes at være flyttet hertil:

 

Kort over nattelivszone 2023

Den geografiske udstrækning af nattelivszonen – Odense Overgade/Fisketorvet:

Fra sydlige hjørne af krydset Hans Mules Gade Gade/Overgade mod vest langs husfacaderne på den sydlige side af Overgade. Ved Overgades udmunding til Torvegade mod syd langs den østlige husfacade til Albani Torv. Mod vest langs den nordlige husfacade ved Albani Torv til Skomagerstræde. Mod nord langs Skomagerstræde langs den vestlige husfacade over Vestergade og Stålstræde til Dansestrædes udmunding ved Fisketorvet, langs den vestlige husfacade ved Fisketorvet. Mod østlig retning ad Bangs Boder langs de nordlige husfacader til Torvegades udmunding ved Bangs Boder. Ad Torvegade mod syd langs østlige husfacader til Overgades udmunding ved Torvegade. I østlig retning ad Overgade langs nordlige husfacader til Overgades udmunding til Hans Mules Gade. Over Overgade i sydlig retning til Sydlige hjørne af krydset Hans Mules Gade/Overgade.

 

En nattelivszone i Svendborg:

  • Nuværende zone udvides så den også dækker Klosterpladsen:

Kort over nattelivszone 2023

Den geografiske udstrækning af nattelivszonen - Svendborg:

Fra hjørnet af Klosterplads/Frederiksgade og videre langs husfacaderne på den nordlige side af Frederiksgade i østlig retning, indtil Frederiksgade når Jessens Mole. I krydset Frederiksgade/Jessens Mole/Havnepladsen på den østlige side videre over Frederiksgade i sydlig retning og langs husfacaderne på den sydlige del af Frederiksgade i vestlig retning, indtil Frederiksgade når Jernbanegade, herfra i sydlig retning ad Jernbanegade langs den østlige husfacade og over Frederiksgade i vestlig retning ved sydlige hjørne af p-arealer ved Klosterplads. Langs sydlige facade til Klosterstræde. Mod nord til Munkestræde. Fra Munkestræde mod øst til hjørnet Klosterplads/Frederiksgade. Der henvises til det vedlagte kort, der viser den geografiske afgrænsning af nattelivszonen. 

 

Find link til afgørelser og kort over alle tre nattelivszoner her

  

Hvad betyder nattelivszonerne

Nattelivszonernes udstrækning betyder, at personer, der er idømt nattelivsforbud, IKKE må opholde sig og færdes i zonerne ml. kl. 24:00-05.00 alle ugens dage. Er man idømt nattelivsforbud, gælder det i alle nattelivszoner i hele landet.  Se evt. mere i Straffelovens §79c  

 

Nattelivszonerne er offentliggjort på politi.dk, på Fyns Politis side på Facebook og i denne pressemeddelelse.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi