BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kender du noget til bogholderiarbejde og kan du analysere tal i regneark? Mestrer du samtidig på skrift at rapportere om økonomiske analyser, regnskaber og budgetopfølgning, så har vi en spændende stilling ledig i Fyens stift fra den 1. september 2024.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Hvem er vi?
Fyens Stift er en del af Folkekirken. Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Vi varetager myndigheds- og rådgivningsopgaver overfor biskop, menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd indenfor eksempelvis forvaltningsret, ansættelsesret, byggestyring og selvfølgelig kirkeret. Vi arbejder tæt sammen med de andre 9 stifter i Danmark og med Kirkeministeriet. Vi er også løncenter for alle præster og ansatte i fællesfondsinstitutioner. Arbejdsopgaverne i stillingen er delt imellem stiftsadministrationen og løncentret.
Vi er i alt 19 fagligt stærke kollegaer med forskellig administrativ og akademisk baggrund.
Hvad skal du lave?
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af månedlig budgetopfølgning, årlig budgetlægning, opfølgning på præstenormering, bogholderiopgaver som likviditetsstyring og fakturagodkendelse m.m.
Dertil kommer regnskabsredegørelse og support til Stiftsrådet samt forelæggelse af regnskab på Stiftsrådsmøder.
Skriftlig rapportering til ministeriet kvartalsvis, halvårligt og i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport.
Desuden skal der implementeres mere intern finansiel kontrol og udvikles ny budgetmodel, som vil blive en del af din opgaveportefølje.
Hvilke kvalifikationer forventes?
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
- er økonomiuddannet
- har erfaring med budgetopgaver, rapportering og bogholderiopgaver
- har erfaring fra en anden offentlig arbejdsplads
- tager ansvar for egne opgaver
- er venlig og har erfaring med at yde god service
- har erfaring med at arbejde Navision og journaliseringssystemet F2.
Hvad forventer vi ellers?
- at du er positiv og bidrager med godt humør til arbejdspladsen
- at du trives med arbejdsdage, hvor alt ikke kan planlægges på forhånd
- at du kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og struktureret
- at du kan analysere regnskabstal og skriftligt afrapportere herom
- at du er god til at samarbejde
Hvad tilbyder vi?
- En god arbejdsplads, der lægger vægt på medarbejdernes trivsel
- En familievenlig arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, f.eks. flekstidsordning og løbende kompetenceudvikling
- Gode kolleger og samarbejdspartnere
- En arbejdsplads midt i Odense med adgang til parkering.
Du kan læse mere om Fyens Stift på www.fyensstift.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til HK-overenskomsten på statens område.
Ansøgning
Din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag skal sendes til Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C på mail kmfyn-ansoegning@km.dk og skal være os i hænde senest den 4. april 2024 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. april 2024 og 2. samtale den 16. april 2024.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte stiftskontorchef Sanne Fonnesbæk 6311 3944 eller afdelingsleder Pia Rothmann på 6311 3957 med spørgsmål til stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fyens Stift, Klingenberg, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013091