BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sætter du også borgerne i centrum? Så har vi jobbet til dig. By- og Kulturforvaltningen søger en ny funktionsleder til Mobil i Odense, som står for Odense Kommunes mobilitetstiltag, der tager sig af den visiterede sociale kørsel.
Om jobbet
Vi sørger en dygtig kollega, som har ledelsesmæssige erfaringer, gerne fra en politisk styret organisation med erfaring i at navigere indenfor økonomi og forskelligartet lovgivning, med lyst til at sætte sig ind i det fagspecifikke område.
Du skal sikre høj trivsel i medarbejdergruppen samt faglig stærk og effektiv sagsbehandling. Du har et budget på over 60 mio. kr., som du skal holde styr på.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Daglig ledelse og faglig sparring med medarbejderne
- Løbende opfølgning på sagsbehandlingstider og tilrettelæggelse af indsatserne
- Opfølgning på økonomi
- Dialog og opfølgning med samarbejdspartner og leverandør
- Deltagelse i udviklingsprojekter, herunder kommende udbud
- Hjælp med sagsbehandling i spidsbelastningsperioder
Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Mobil i Odense består af 9 medarbejder delt i tre teams, med hver deres speciale. To teams står for sagsbehandling og visitering af kørsel til borgere under og over 18 år. Det tredje teams står for den daglige drift af allerede visiteres kørsel. Vi betjener årligt ca. 10.000 borgere med særlige behov for befordringsløsninger, herunder kørsel til specialskoler, beskyttet beskæftigelse, dagcenter, genoptræning, kørsel til læge og individuel handicapkørsel.
Vi er både en drifts- og myndighedsafdeling og er et kontor med stor kontaktflade og mange henvendelser fra samarbejdspartnere, borgere og pårørende. Du vil få 9 fantastiske og engagerede medarbejder samt en kontorelev. Vi har forskellige faglige baggrunde, men står sammen i fællesskab og løser opgaverne med hinanden som aktive sparringspartnere. Vores arbejdsdag er præget af stor professionalisme, vidensdeling og masser af humor.
Om dig
Du passer godt til jobbet, hvis du:
- Har erfaring med ledelse
- Arbejder med tillidsbaserede relationer, både med medarbejder og samarbejdspartner
- Kan engagere og motivere medarbejdere, med udgangspunkt i en høj trivsel
- Er med på at give en hånd med sagsbehandling, når det er påkrævet
- Kan bidrage til en god uformel stemning og et godt grin
Du er tillidsvækkende, ordentlig og professionel, også i mødet med borgerne og samarbejdspartnere, både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
En betydningsfuld og spændende hverdag med godt kollegaskab og udfordrende arbejdsopgaver. Du bliver en del af en engageret ledergruppe og med gode muligheder for udvikling af personlige og faglige kompetencer.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Kontorchef Michaël Desveaux på 41 31 71 52.
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. juni 2024.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. april 2024.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 12. april 2024 og 2. samtale den 19. april 2024. Kandidater, som inviteres til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde og modtage tilbagemelding på en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010499