BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse af administrative funktioner? Har du et tværgående syn på opgaver, opgavefællesskaber og samarbejde? Så har vi en ledig stilling som funktionsleder for vores nyoprettede Administrationscenter i By- og Kulturforvaltningen.
Gennem de seneste 10 år har Odense gennemgået en gennemgribende og meget synlig udvikling og Byrådets høje ambitioner for byens udvikling rækker langt ud i fremtiden. Bæredygtige løsninger på alle områder kommer til at fylde i fremtiden – og det kræver en fokuseret, velforberedt og responsiv organisation.
Den øgede kompleksitet og stigende krav til organisationen kalder på forandringer. Og vi har en unik chance for at udvikle de administrative funktioner i vores forvaltning for at bidrage til indfrielsen af disse ambitioner.
Om jobbet
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du bliver en del af ledergruppen i Økonomi, Ejendom og Digitalisering, og referer til kontorchefen for Økonomi og Mobil i Odense.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med de to andre funktionsledere i kontoret, hvor vi vægter sparring, trivsel og faglighed meget højt.
Kontoret består af 2 funktioner, udover Administrationcenteret: Økonomi samt Mobil i Odense, der står for den visiterede borgerkørsel i kommunen.
Om Administrationscenteret
Administrationscenteret er en ny funktion i Økonomi, Ejendom og Digitalisering. Administrationscenteret håndterer opgaver inden for regnskab for de tekniske områder samt ejendomsadministration, herunder administration af såvel kommunale bygninger, bolig-, almene bolig- og erhvervslejemål.
Administrationscenteret består af 14 medarbejdere med stor berøringsflade ud i organisationen.
Om 2 til 5 år skal du have bidraget til at administrationscenteret er kendetegnet ved at:
- arbejdsgange er digitaliseret og der arbejdes efter standarder
- der arbejdes i helheder på tværs i forvaltningen og mellem forvaltningerne
- der er udarbejdet et løbende opdateret årshjul for de løbende driftsopgaver, der går på tværs af kommunen og det politiske niveau. (fx beboerdemokrati, styringsdialog, takster mv.)
- der tænkes ”vores” (ikke ”mit”) i opgaveløsningen
- der er god sammenhæng mellem kompetencer og opgaver
- der ydes et positivt bidrag til forvaltningens fælles kultur
I By- og Kulturforvaltningen lægger vi stor vægt på ledelsesudvikling og har i øjeblikket fokus på at definere og udvikle lederrollen på alle ledelsesniveauer. Vores udgangspunkt er Odense Kommunes ledelsesgrundlag: "God ledelse … gør forskel" som konkretiserer, hvordan vi i Odense Kommune forstår god ledelse. Som leder skal du skabe effekt sammen med borgere, virksomheder og brugere, og du skal sikre de bedst mulige rammer for, at medarbejderne kan løse kerneopgaven og trives på arbejdspladsen.
Som en del af ledergruppen i Økonomi, Ejendom & Digitalisering bliver du en del af dette arbejde, men i udgangspunktet skal du kunne se dig ind i en ledelsestilgang, hvor du:
- har et tværgående syn på opgaver, opgavefællesskaber og samarbejde internt og eksternt
- kan oversætte fra politik til drift og omvendt
- sætter retning og rammer – og følger op på processer, opgaver og mål
- stiller krav til kvaliteten i opgaveløsningen så kontorets faglighed hele tiden udvikles
- sikrer en kultur, hvor der er psykologisk tryghed og løbende kompetenceudvikling i det daglige arbejde
- arbejder i helheder i den ledergruppe, du bliver en del af
- kan agere i krydspres og skabe mening.
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelse og ledelseserfaring herunder forandringsledelse
- har erfaring fra lignende stilling gerne med erfaring indenfor ejendomsadministration, facility-management mv.
- arbejder selvstændigt og struktureret
- stærke skriftlige og mundtlige kompetencer så du kan skabe mening i opgaveløsningen og bidrage til politiske sager og oplæg
- du skal kunne skabe praksislæring i en kompleks kontekst
- evner at uddelegere opgaver og følge op
- kan udvikle en driftsorganisation, mens der er sikker drift.
- får energi af at arbejde med drift og i spændingsfeltet drift og udvikling
- er optaget af at se og forstå dine medarbejderes handlinger og reaktioner
- er lydhør overfor solide, rationelle og gennemtænkte argumenter
- er bevidst om både dit eget og medarbejdernes vidensniveau i opgaver og samarbejder – og altid have øje på, at der kan være blinde vinkler
- tør træffe beslutninger i komplekse situationer med bevidsthed om blinde vinkler
- altid ser ”vores” og ikke ”mit” i opgaveløsningen
- er tilgængelig i både handling og adfærd.
- En betydningsfuld og spændende hverdag med godt kollegaskab og udfordrende arbejdsopgaver
- Du bliver en del af engageret ledergruppe og med gode muligheder for udvikling af personlige og faglige kompetencer.
- Som funktionsleder bliver du en del af vores funktionsleder-netværk, som mødes 4 gange årligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Kontorchef Michaël Desveaux på 41 31 71 52.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 3. december 2023.
Vi holder 1. samtalerunde den 11. december 2023 og 2. samtalerunde den 15. december.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde og modtage tilbagemelding på en personprofil i perioden mellem de to samtaler.
Vi har valgt at genopslå stillingen for at udvide ansøgerfeltet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944446