BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe gravide/kommende gravide med sund livsstil i forhold forebyggelse af overvægt hos deres børn? Brænder du for forskning og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, hvor vi skal undersøge hvilke outcomes, der er de vigtigste at følge op på hos børnene i forhold forebyggelse af overvægt ved tidlig intervention allerede før eller under graviditeten?
Stillingen på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på Odense Universitetshospital er en 2-årig fuldtidsstilling med forventet opstart i efteråret 2024. Stillingen er finansieret af en bevilling fra Center for Sundt Liv og Trivsel.
Om jobbet
Forskningsprojektet bygger videre på et eksisterende nationalt samarbejde omkring tidlig forebyggelse af børnefedme: ”Early interventions to prevent childhood obesity”, finansieret af Novo Nordisk Fonden. Projekterne under dette grant omfatter igangværende interventionsstudier før/under/mellem graviditeterne, samt langtidsopfølgning på børn efter livsstilsinterventionsstudier foretaget under graviditeten blandt kvinder, der enten var overvægtige eller fysisk inaktive forud for graviditeten. I den sammenhæng planlægges et Post.doc. projekt, der skal udvikle en standard for, hvilke outcomes der er vigtigst at følge hos børnene, for igangværende og kommende projekter, nationalt såvel som internationalt. Dette sker i samarbejde med en erfaren tværfaglig forskergruppe, omfattende bl.a. fødselslæger, børnelæger, diabeteslæger, statistikere og ph.d. studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Desuden kommer projektet til at foregå i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense og forskere fra Galway i Irland.
Dine hovedopgaver:
- Selvstændig litteratursøgning
- Systematisk litteratur review
- Udførelse af Delphi undersøgelser
- Udvikling af Core Outcome Set
- Har en relevant sundhedsfaglig kandidatgrad og har gennemført ph.d. indenfor medicin, folkesundhedsvidenskab, jordemodervidenskab, sygeplejevidenskab eller lignende.
- Har erfaring med litteratursøgning og gerne systematiske reviews
- Har forskningserfaring og/eller interesse for emnet
- Er flydende i skrift og tale både på engelsk og dansk
- Ideelt set har bopæl i nærheden, eller er villig til at pendle, da vi vægter fremmøde og interaktion med resten af forskningsgruppen højt
- Brænder for at bruge dine kompetencer i et miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning.
- Har gode evner til at opbygge stærke samarbejdsrelationer, monofagligt såvel som tværfagligt.
- Er god til at skabe og holde overblik over komplekse arbejdsopgaver.
- Trives i et spændende og udfordrende forskningsmiljø.
- Motivation for at søge stillingen
- Tidligere erfaring og ansættelser
- Det, du interesserer dig for fagligt
- CV
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede fagforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Tiltrædelse den 1.10.2024 eller snarest derefter. Der indhentes referencer. De behøver ikke fremgå af ansøgningen, men oplyses i det tilfælde, at du er udvalgt som kandidat.
Vi opfordrer alle, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder, til at søge stillingen.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til klinisk lektor, overlæge Christina Vinter (tlf.: +45 21782118 ; e-mail christina.vinter@rsyd.dk)
Ansøgningsfristen er torsdag den 5.9.2024 og samtaler afholdes fredag den 13.9.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098967