Forskningsrådgiver til Institut for Psykologi - Skab afgørende samfundsaftryk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at supportere forskning, der bidrager til sundhed for alle? Som forskningsrådgiver vil du bidrage til at hjemtage finansiering til forskernes bedste idéer, som skal skabe afgørende aftryk i samfundet.

Stillingen har særligt fokus på forskerne og forskningen på Institut for Psykologi (IP). IP bidrager med forskning, der sigter mod at forbedre menneskers sundhed og trivsel. Forskerne på instituttet beskæftiger sig med komplekse spørgsmål, der bl.a. omfatter forståelse af menneskelig følelse, kognition og adfærd, og inkluderer tætte samarbejder med andre forskningsmiljøer og det omgivende samfund.

Syddansk Forskerstøtte understøtter forskerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU og i Region Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden i indsatserne for at skaffe eksterne forskningsmidler fra alle typer af bevillingsgivere; private og offentlige, danske og udenlandske, herunder også EU’s forskningsprogrammer. Syddansk Forskerstøtte er en supportenhed i udvikling og med en stor samarbejdsflade både internt på fakultetet, til det øvrige universitet, hospitaler og til den øvrige omverden – nationalt og internationalt.

Syddansk Forskerstøtte hjælper forskerne ved at skabe overblik over forskningsfinansiering, informere og uddanne, rådgive, være i dialog med fonde og sponsorer og udvikle systemer, processer og metoder. Sammen med resten af enheden skal du være med til at implementere SUNDs nye forskningsstrategi, der har fokus på forskningssupport, excellent forskning, translationel og interdisciplinær forskning, samarbejde med eksterne parter (sygehuse, kommuner, borgere, mv.) samt innovation.

Som medarbejder i Syddansk Forskerstøtte vil dit arbejde desuden understøtte SDU’s fundingstrategi for eksterne forskningsmidler. Opgaverne er mange og diverse fx:

  • Udarbejde fundingstrategier for alle enheder og forskningsgrupper på Institut for Institut for Psykologi (IP)
  • Rådgive fakultet, institutleder, enhedsledere og forskningsgruppeledere 
  • Deltage i rådgivning af forskere i forbindelse med fondsansøgninger herunder yde kvalificeret sparring og generalistlæsning af fondsansøgninger 
  • Styre interne processer for forskningsansøgninger herunder budgetlægning 
  • Deltage i, præsentere og organisere informationsmøder, workshops og kurser 
  • Bidrage til at udvikle og implementere processer og værktøjer for forskerstøttefunktionen fra ide til implementering i samfundet.


Om dig
Vi søger en idérig og engageret kollega som har: 

  • en udadvendt og samarbejdsorienteret personlighed, der er dygtig til at skabe relationer 
  • en akademisk baggrund samt erfaring som enten akademisk medarbejder eller forsker 
  • indsigt i projektplanlægning, herunder organisering og økonomi 
  • skarpe kommunikationsevner på skrift og i tale samt gode engelskkundskaber og en veludviklet kulturforståelse

Hvis du desuden er åben, samvittighedsfuld, god til at samarbejde, har du gode forudsætninger for at trives i stillingen.

Du kan læse mere om Syddansk Forskerstøtte her.

Du vil blive en del af et team, der er i vækst. Vi tilbyder et udfordrende, udviklende og selvstændigt job i krydsfeltet mellem universitetet og det omgivende samfund.

Arbejdet medfører en bred kontaktflade på SDU og med vores nationale og internationale samarbejdspartnere. Vi har fleksibel kontorkultur med fokus på work-life balance, hvilket blandt andet betyder, at der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, som det passer med arbejdsopgaver og mødeaktivitet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Syddansk Forskerstøtte, Anne Kathrine Overgaard, tlf. 60111043 eller på e-mail: aovergaard@health.sdu.dk eller Institutleder for Institut for Psykologi Rikke Holm Bramsen, tlf. 65507251 eller på e-mail:  rholmb@health.sdu.dk 

Ansættelse og ansøgning
Ansøgningsfristen er 18. juni 2024.

Tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter. 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning indsendes via hjemmeside link

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet