Forskningsrådgiver søges til at støtte banebrydende forskning ved SDU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at supportere forskning, der bidrager til sundhed for alle? Som forskningsrådgiver vil du bidrage til at hjemtage finansiering til forskernes bedste idéer, som skal skabe afgørende aftryk i samfundet.

Stillingen har særligt fokus på forskerne og forskningen på Institut for Idræt og Biomekanik (IOB). IOB er kendt for sin excellente forskning, undervisning og videndeling med afsæt i studier af krop og bevægelser, der fremmer præstation, læring, trivsel og sundhed. Instituttet bygger på mangeårig excellent forskning, der har placeret IOB i den absolutte elite blandt forskningsinstitutioner. Du kan læse nærmere om IOB her.

Syddansk Forskerstøtte understøtter forskerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU og i Region Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden i indsatserne for at skaffe eksterne forskningsmidler fra alle typer af bevillingsgivere; private og offentlige, danske og udenlandske, herunder også EU’s forskningsprogrammer. Syddansk Forskerstøtte er en supportenhed i udvikling og med en stor samarbejdsflade både internt på fakultetet, til det øvrige universitet, hospitaler og til den øvrige omverden – nationalt og internationalt. Du kan læse mere om Syddansk Forskerstøtte her.

Syddansk Forskerstøtte hjælper forskerne ved at skabe overblik over forskningsfinansiering, informere og uddanne, rådgive, være i dialog med fonde og sponsorer og udvikle systemer, processer og metoder. Sammen med resten af enheden skal du være med til at implementere SUNDs nye forskningsstrategi, der har fokus på forskningssupport, excellent forskning, translationel og interdisciplinær forskning, samarbejde med eksterne parter samt innovation.

Som medarbejder i Syddansk Forskerstøtte vil dit arbejde desuden understøtte SDU’s fundingstrategi for eksterne forskningsmidler. Arbejdsopgaverne er blandt andet:

Udarbejde fundingstrategier for alle forskningsenheder på Institut for Idræt og Biomekanik (IOB)

  • Understøtte IOB´s Forskningsstrategiske Udvalg
  • Rådgive fakultet, institutleder og forskningsledere 
  • Deltage i rådgivning af forskere i forbindelse med fondsansøgninger, herunder yde kvalificeret sparring og generalistlæsning af fondsansøgninger 
  • Styre interne processer for forskningsansøgninger, herunder budgetlægning 
  • Deltage i, præsentere og organisere informationsmøder, workshops og kurser 
  • Bidrage til at udvikle og implementere processer og værktøjer for forskerstøttefunktionen fra ide til implementering i samfundet.

Om dig
Vi søger en idérig og engageret kollega som har: 

  • en udadvendt og samarbejdsorienteret personlighed, der er dygtig til at skabe relationer 
  • en akademisk baggrund samt erfaring som enten akademisk medarbejder eller forsker 
  • indsigt i projektplanlægning, herunder organisering og økonomi 
  • skarpe kommunikationsevner på skrift og i tale samt gode engelskkundskaber og en veludviklet kulturforståelse

Hvis du desuden er åben, samvittighedsfuld, god til at samarbejde, har du gode forudsætninger for at trives i stillingen. 

Du vil blive en del af et team, der er i vækst. Vi tilbyder et udfordrende, udviklende og selvstændigt job i krydsfeltet mellem universitetet og det omgivende samfund.

Arbejdet medfører en bred kontaktflade på SDU og med vores nationale og internationale samarbejdspartnere. Vi har fleksibel kontorkultur med fokus på work-life balance, hvilket blandt andet betyder, at der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, som det passer med arbejdsopgaver og mødeaktivitet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Syddansk Forskerstøtte, Anne Kathrine Overgaard, tlf. 6550 1043 eller på e-mail: aovergaard@health.sdu.dk eller Institutleder for Idræt og Biomekanik Jens Troelsen, tlf. 6550 3493 eller på e-mail: jtroelsen@health.sdu.dk

 

Ansættelse og ansøgning

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningsfristen er 18. juni 2024.

Vi forventer at holde samtaler enten 20. juni 2024 eller 1. juli 2024.

Tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansøgning bedes indsendt via universitetets hjemmeside link

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057020

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet