BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- søges til H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital og SDU Hermed opslås en stilling som ledende overlæge, oversygeplejersker eller tilsvarende med funktion som forskningsleder for forskningsenheden på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. januar 2024.
Kvalifikationer
- Vores nye forskningsleder skal have sundhedsfaglig baggrund enten som læge, sygeplejerske eller anden tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse.
- Derudover er det en fordel hvis forskningslederen har ledelseserfaring herunder gennemgået lederuddannelse.
- Forskningslederen skal have opnået en akademisk grad på Ph.d. niveau eller publiceret på tilsvarende niveau og skal være kvalificeret på lektor- eller professorniveau. Forskningslederen skal være ambitiøs både på patienternes, specialets og forskningens vegne.
- Forskningslederen ansættes afhængig af baggrund som ledende overlæge, oversygeplejerske eller tilsvarende og skal opfylde de formelle krav til sådan en ansættelse. For læger vil det være en forudsætning at ansøger er kvalificeret til ansættelse som overlæge.
- Forskningslederen forventes at være aktiv inden for eget forskningsfelt.
Personlige kvalifikationer
- Forskningslederen skal have interesse for ledelse og lyst til at varetage ledelsesopgaver. Vi efterspørger gode samarbejdsevner i alle relationer både internt og eksternt samt organisatorisk og strategisk forståelse.
- Forskningslederen skal bidrage til et godt arbejdsmiljø for afdelingens ansatte og i forhold til øvrige samarbejdspartnere.
Ledelsesopgaven
- Forskningslederen indgår i afdelingens ledergruppe, og har ansvar for at forskning indgår som en integreret del af afdelingens drift og udvikling. Forskningslederen bidrager til forskningsenhedens og afdelingens drift i forhold til budget, aktivitetsmål, kvalitetsmål og visioner.
- I samarbejde med afdelingsledelsen, er forskningslederen ansvarlig for forskningsenhedens interne økonomi og drift, herunder personaleansvar. I forhold til personaleansvar er forskningslederen nærmeste leder for de fastansatte i HCA forskningsenhed.
- Omfanget af ledelsesopgave udgør 20% af den stilling som forskningslederen i øvrigt varetager
Konkrete arbejdsopgaver
Forskningslederens opgaver vil i samarbejde med afdelingsledelsen, professorer og afdelingens ledergruppe løbende blive defineret, men omfatter blandt andet:
- Ansvar for videreførelse af Forskningsenhedens forskningsudvalg, herunder definere forskningsudvalgets opgaver i samarbejde med afdelingens professorer
- At medvirke til at udbrede kendskabet til afdelingens samlede forskningsaktivitet via f.eks. forskningshjemmeside, årsrapport eller anden relevant formidling.
- Ansvarlig for strategi for forskerrekruttering både præ- og postgraduat og i samarbejde med det kliniske miljø.
- I samarbejde med afdelingsledelsen og ledergruppen udarbejde og fremtidsudvikling karriereveje i forskningsenheden
- Styrke regionale, nationale og internationale pædiatriske forskernetværk.
- Bidrage til større fondsansøgninger herunder understøtte finansiering af forskningsenhedens drift.
- Bidrage til et trygt og anerkendende læringsmiljø i Forskningsenheden
- At bidrage til at samle og sikre et godt arbejdsmiljø for den mangfoldige gruppe af forskere og medarbejdere der udgør Forskningsenheden.
- At sikre, at der årligt gennemføres en evaluering af trivslen af de, der har deres daglige gang i forskningsenheden
Organisatorisk indplacering
Forskningslederen er organisatorisk placeret på HCA og på klinisk institut
Forskningslederen indgår i HCA ledergruppen og referer til afdelingsledelsen og institutlederen jvf. funktionsbeskrivelsen.
Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen for Forskningsleder ved OUH og SDU
Om HCABU
Vi er en af 4 pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark og dækker alle Region Syddanmarks højt specialiserede funktioner. Der er et tæt samarbejde på tværs af de mange specialer, og derudover dækker vi det pædiatriske speciale bredt, med i alt omkring 5000 indlæggelser årligt. Ambulatoriet er opdelt i 11 forskellige specialambulatorier, og har godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde inden for de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams. Herudover prioriterer vi tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, psykologer, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
I løbet af de næste år vil arbejdet mod Nyt-OUH præge afdelingen. På Nyt-OUH skal HCABU fortsat være et højt specialiseret børnehospital, integreret i det store universitetshospital. Det vil rumme alle de, for pædiatrien, relevante specialer på højt specialiseret niveau som f.eks. kirurgi, anæstesi og radiologi.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge, Marianne Skytte Jakobsen marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk , eller institutleder Kirsten Ohm Kyvik Kkyvik@health.sdu.dk. Rekvirering af funktionsbeskrivelse for Forskningsleder ved OUH og SDU kan fås ved henvendelse til ledelse supporter Jeanett.anne.Christoffersen@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
I henhold til personalepolitikken i Region Syddanmark, er det ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Ansøgning
Bedømmelse af ansøgers faglige kvalifikationer vil tage udgangspunkt i ansøgers egne oplysninger om egne kvalifikationer. For ansøgere med lægelig baggrund skal ansøgningen tageudgangspunkt i de 7 lægeroller.
Ansøgning vedlægges kopi af autorisation og CV indeholdende publikationsliste. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf format. Den stiles til afdelingsledelsen og skal sendes elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942902