Forskningassistent til eliteforskning inden for immunterapi af cancer ved Odense Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital søger en forskningsassistent på fuld tid til en tidsbegrænset stilling på 12 måneder. Du vil blive tilknyttet afdelingens forskningsafsnit under eliteforskningscentret CITCO med start 1. september 2024 eller efter aftale.

Dine opgaver bliver at arbejde projektorienteret i forskningsafsnittet, hvor der arbejdes med udvikling af teknikker til forbedring af cellulær immunterapi af cancer. Dine opgaver bliver at arbejde med metoder til genetisk modifikation af T- og NK-celler i tæt samarbejde med ph.d.-studerende og postdocs i gruppen. Metoderne er vektordesign, lentiviral transduktion, celledyrkning, flowcytometri og molekylærbiologiske metoder. Arbejdet kan blive introduktion til ph.d.-projekt og er fondsfinansieret.

Afdelingen er udnævnt til eliteforskningscenter for cellulær immunterapi. Du kommer til at arbejde i et lille dynamisk team, som forsker i metoder til avanceret immunterapi mod cancer. Målet er at kunne helbrede patienter med visse former for leukæmi og lymfekræft ved at bruge deres egne T-celler eller NK-celler fra bloddonorer og modificere dem i laboratoriet (såkaldte CAR-T/CAR-NK celler). Ud over projektarbejdet forventes du at deltage i housekeepingfunktioner i laboratoriet samt hjælpe til ved oplæring af studerende.



Arbejdstider:

Ovenstående arbejde udføres typisk på hverdage.



Vi ser gerne at du

  • er autoriseret læge med interesse for klinisk immunologi
  • har dokumenteret erfaring med laboratorieforskning i cellulær immunterapi af cancer
  • er en god team player, som spreder positivitet omkring dig
  • trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
  • behersker engelsk i skrift og tale


Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer


Du vil indgå i et team, hvor kreativitet, kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.



Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.

KIA er normeret med godt 140 fuldtidsstillinger. Til eliteforskningscentret er tilknyttet professor, lektor, tre postdocs/cand.scient.’er, en ph.d.-studerende og to specialestuderende og to bioanalytikere/laboranter.



Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens professor Torben Barington (2962 8362).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og YL.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.



Der afholdes ansættelsessamtaler efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081452

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet