BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, søger vi en forsker eller seniorforsker (evt lektor) med solid erfaring inden for epidemiologi og gerne med specifik erfaring indenfor registerforskning til ansættelse 1.maj 2024 eller snarest derefter i to år med mulighed for forlængelse.
I afdelingen er vores tilgang overordnet kvantitativ og epidemiologisk, og vi laver både interventioner, registerforskning og dataindsamlinger. Instituttet er placeret centralt i København.
Vi søger en forsker eller seniorforsker til at løse forsknings-, undervisnings-, myndighedsbetjenings- og rådgivningsopgaver i samarbejde med afdelingens forskere. Det drejer sig primært om kvantitative epidemiologiske analyser af spørgeskema og registerdata. Det vil have stor betydning, at du har erfaring med denne type arbejde.
Der vil være forskellige opgaver og temaer, men konkret skal du sammen med andre forskere i afdelingen i gang med projekter, hvor vi skal se på betydningen af risikofaktorer for folkesundheden i de kommende år.
Du vil også sammen med en anden varetage undervisning i faget Demografi & Folkesundhed, som er et fag på bacheloruddannelsen på Folkebachelorniveau, der ligger på efterårssemestret. Dette inkluderer forelæsninger og eksamensafholdelse.
Du har en selvstændig forskningsprofil indenfor folkesundhedsområdet. Det forventes at du proaktivt vil bidrage til at indhente projekter til afdelingen af forskellig karakter, fx via fondansøgninger, og således også videreudvikle din forskningsprofil. Du skal også bidrage med sparring til yngre forskere.
Du bliver en del af forskningsgruppen Epidemiologi og Interventioner, som består af ca. 10 forskere på alle niveauer. Vi samarbejder på kryds og tværs, og sætter en høj faglig standard og vi værner om et godt arbejdsmiljø.
Kvalifikationskrav
- En relevant uddannelse på kandidatniveau (f.eks. cand.scient., cand.scient.san. eller lignende) samt en ph.d.-grad eller videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau
- Epidemiologisk og statistisk analyse på avanceret niveau (i SAS, R eller STATA)
- Gerne erfaring med registerforskning
- Original videnskabelig produktion indenfor folkesundhedsområdet på højt internationalt niveau
- Evne til at udvikle forskningsidéer der ny- eller videreudvikler fagområdet
- Erfaring med fondsansøgning
- Undervisningserfaring, herunder eksamensarbejde og erfaring med praktisk kursusudvikling, der inddrager viden om læring, undervisning og uddannelse
- Kan omsætte forskningsspørgsmål til konkrete statistiske modeller og analyser
- Er samarbejdsorienteret og lyst til at bidrage til forskellige projekter samtidigt
- Excellente skriftlige og mundtlige formuleringsevner på engelsk og dansk.
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i et inspirerende forskningsmiljø, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer med forskellig forsknings- og uddannelsesagtig baggrund.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til forskningsleder Janne Tolstrup (jest@sdu.dk).
Ansættelsesforhold
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side.
Ansøgningen skal indeholde (som pdf.-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB):
- Motiveret ansøgning
- CV
- Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
- En komplet og nummereret publikationsliste
- 3/6 videnskabelige publikationer (3 forsker) (6 seniorforsker og lektor), som ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Der skal uploades en pdf-fil for hver publikation.
- Forskningsplan
- Undervisningsportefølje
- En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Forskningsledelsen vil få mulighed for at shortliste ansøgninger.
Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: hcm-support@sdu.dk.
Ansøgningsfristen er 14. marts 2024
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994324