BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe mening i hverdagen for mennesker med et udviklingshandicap? Så se lige med her.
Om skovhjælperne
Vi er en arbejdsplads for mennesker med fysisk og psykisk handicap. §103 beskyttet beskæftigelse og § 104 Samvær og aktivitet.
Vi er beliggende i Tarup-Davinde Naturområde og vores opgaver får vi primært fra Tarup-Davinde I/S. Opgaverne er f.eks. At samle affald i området, buskrydde under hegn, kløve/save brænde og andre forefaldende opgaver.
På Naturværkstedet er vi omkring 20 borgere og 3 faste personaler fordelt på tre hold. Borgerne er beskæftiget indenfor køkken, egenproduktion og udehold.
Det vægtes at borgerne oplever at være medvirkende og aktiv i fællesskaber med andre i den udstrækning den enkelte ønsker det. Dertil er der fokus på, at den enkelte får de bedst mulige betingelser for at opnå sine drømme og mål.
Om jobbet
Da vi er en lille enhed, kan der fra tid til anden være brug for en vikar til dækning ved sygdom/kursus mm. Der vil være tale om vikarvagter fra 8.30-14.00 mandag – fredag. Opgaven vil bestå i at give borgerne en god dag. Hvordan dagen afvikles, afhænger af flere ting hvorfor du vil blive grundigt klædt på før du møder borgerne. Det er vigtigt at fortælle at der på disse dage er skruet ned for tempo og forventninger, så både du og borgere kan følge med.
Om dig
- Pædagogisk erfaring og kendskab til borgergruppen, er et plus, men ikke et krav
- Du kan træde til med kort varsel (evt. studerende, pensionist, har hverdagsfri mm)
- Du er god til at kommunikere med fokus på modtageren
- Du kan indgå i nye bekendtskaber og er tryg i mødet med andre mennesker
- Du kan lide udeliv, da vores hverdag er i og omkring naturen
- Du kan motivere borgerne og har stor tålmodighed og overblik i processen
- Du kan anvende humor i dit arbejde og besidder en go energi
- Du har kørekort og er selvtransporterende
- En fantastisk borgergruppe der primært har brug for støtte og motivation
- Et fællesskab, hvor vi vægter loyalitet og gensidig respekt højt
- Et godt samarbejde med plads til alles meninger
- Et godt arbejdsmiljø i et lille team, med plads til humor og et godt grin
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere information kan du henvende dig til Værkstedsassistent Anders Lund på 20 37 97 06 eller assisterende rehabiliteringsleder Gitte Laugesen på 51 48 23 25. Du kan læse mere om Odense Værkstederne på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024. Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Rytterkasernen 17, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965882