BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingsbeskrivelse
I forbindelse med studiestarten 2024 på psykologiuddannelsen søger vi:
- 5 studerende til ansættelse som faglig studiestartsinstruktorer til bacheloruddannelsen og sidefagsuddannelsen i psykologi
De fem studerende skal indgå i et team af faglige studiestartsinstruktorer, der dækker en del af den faglige introduktion til studiet på både bacheloruddannelsen og sidefagsuddannelsen.
Instruktorerne ansættes til at varetage holdaktiviteter á 2 sammenhængende konfrontationstimer fordelt på 9 gange i løbet af efterårssemesteret 2023, som påbegyndes 1. september.
Som faglig studiestartsinstruktor har du til opgave selvstændigt at koordinere, forberede og afholde holdtimer ud fra en overordnet plan som udarbejdes sammen med modulansvarlig. Indholdet i holdaktiviteterne skal dække fakultetets principper for studiestart. Som faglig studiestartsinstruktor skal du samtidig bistå de nye studerende i spørgsmål om faglige og sociale aspekter af studiet og fungere som uformel kontaktperson for de nye studerende.
Vi forventer, at du:
- vil have bestået din førsteårsprøve inden semesterstart
- er udadvendt og engageret i dit studium
- er interesseret i at medvirke til at udvikle og forme dit studiemiljø
- deltager i et 2 dages aflønnet oplæringskursus hhv. d. 22. og 23. august
- vil varetage funktionen hele efterårssemesteret 2023
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Stillingerne er normeret til 60 timer.
Ansættelsen er for et år, med mulighed for forlængelse. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
Instruktor-stillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en aktuel eksamensudskrift).
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Ansøgere kan vedlægge relevante bilag.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Faglig studiestartsinstruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Evt. spørgsmål rettes til modulkoordinator Julie Christiansen (jchristiansen@health.sdu.dk)
Ansøgningsfrist: 22. april 2023
Ansøgere der inviteres til samtale, får besked pr. mail senest d. 29 april. Har man ikke modtaget en mail senest denne dag, er man ikke blandt dem der inviteres til samtale.
Ansættelsessamtaler (fysisk eller på Zoom): 2. maj - tilbagemelding hurtigst muligt derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015906