Farmakonom med fokus på innovation og kvalitet til Sygehusapotek Fyns basisproduktion

dato

Så er det dig vi søger som farmakonom i Basisproduktionen på Sygehusapotek Fyn



Om os

Sygehusapotek Fyns produktion færdigfremstiller magistrelle lægemidler, som spænder fra traditionelt håndværk til klar-til-brug produkter fremstillet ved hjælp af robotter – vi producerer både til den specifikke patient og til hele patientgrupper på regionalt plan.

For øjeblikket pågår et intenst udviklingsarbejde, hvor det lægemiddelkoncept der skal finde anvendelse på Det nye OUH testes og implementeres. Maskinel dosisdispensering er en vigtig del af dette koncept, hvor Basisproduktionen leverer færdigpakket medicin til alle afdelinger på OUH, Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus.



Om opgaven

Basisproduktionen gennemgår lige nu en større forandring, hvor nye produktionslinjer implementeres for at sikre både nuværende og fremtidige patienters behandling.

Du vil blive en vigtig del af dosisdispenseringsteamet, men afhængigt af din erfaring vil du også få opgaver i relation til de nye produktionslinjer.

Hvis du kan se dig i et dynamisk team med sparring og samarbejde som nøgleværdier, så ser vi dig gerne med på holdet.



Om dig

Hverdagen er præget af krav om overholdelse af deadlines til de kliniske afdelinger og der vil forekomme spidsbelastninger i løbet af en arbejdsdag. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på, at hensynet til patienterne kommer i første række.

Vi søger en medarbejder, der trives som specialist men som også finder ro i de rutiner der er grundlaget for sikker fremstilling af lægemidler. Det er også vigtigt at du har øje for detaljen og finder motivation i et til tider hektisk miljø, hvor dit bidrag er struktur og overblik. Det er en fordel at have gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt, og være bevidst om behovet for kvalitetssikring og god dokumentationspraksis.

Det er en fordel, men ikke et krav hvis du har erfaring med GMP eller maskinel dosisdispensering. Det vigtigste er dog, at du kan se dig selv i en funktion i udvikling, hvor arbejdsgange og rutiner vil blive ændret i takt med at opgaverne vokser.



Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job, hvor du er med til at gøre en forskel i forbindelse med maskinel dispensering og levering af lægemidler – for patientens skyld. Som nyansat vil du få en grundig oplæring i alle processer omkring drift og kontrol af maskinel dosisdispensering. Der vil med tiden være mulighed for flere ansvarsområder og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i stillingen.

Sygehusapotek Fyn er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement og fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser. Her vil du få en alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ, gode kolleger og en fri, åben dialog.



Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer til opstart 1. april 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 6.00 og 20.00, og der vil forekomme arbejde både weekend og helligdage.

Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine kvalifikationer.

Jobbet søges online på job.regionsyddanmark.dk, ID 234692. Ansøgningsfristen er mandag d. 23. februar 2026 og vi planlægger at afholde samtaler i uge 10.



Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 340 dedikerede medarbejdere, som omsætter årligt for ca. 1,5 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.

Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/12e9a5e0-30de-4e12-ac4b-a09f282ef6a4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet