Fagligt stærk og engageret pædagog til CSV – Klub Nova

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog søges til unge med generelle indlæringsvanskeligheder og nedsat funktionsniveau. Brænder du for at være med til at gøre en forskel for unge med særlige behov? Så er dette job måske noget for dig.

CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup søger en pædagog til 30 timer om ugen i en fast stilling til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’s (STU) klub-tilbud, Klub Nova, på Rismarksvej 80, 5200 Odense V. 

Om os
Klub Nova er et attraktivt tilbud til hjemmeboende unge, der har brug for et pædagogisk tilbud om eftermiddagen og i skolernes ferier. Klub Nova er for de unge, der går på STU Rismarksvej, som er i målgrupperne:

  • Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Kørestolsbrugere
  • Blinde og svagtseende
  • Kommunikationssvage elever
  • Elever med motoriske vanskeligheder
  • Elever med sanseforstyrrelser
  • Elever med autismespektrumforstyrrelser
Klub Nova har åbent mandag, onsdag og torsdag fra kl. 13:30-17:00, tirsdag fra kl. 13:30-18:00 og fredag kl. 11.30-16:00. Derudover holder klubben heldagsåbent fra kl. 8:00 til normal lukketid i skolernes ferier med undtagelse af to ugers sommerferie samt mellem jul og nytår. Foruden elevtid er der desuden i arbejdstiden indlagt tid til forberedelse, et ugentligt teammøde, mm.

Vores team består af to pædagoger, en ergoterapeut og en pædagogisk assistent. Der arbejdes i et tværfagligt, selvstyrende team, hvor det forventes, at alle teammedlemmer indgår i alle arbejdsopgaver.

Hverdag og aktiviteter
Med udgangspunkt i de unges individuelle behov og ønsker tilrettelægges et indholdsrigt tilbud med pædagogiske aktiviteter, alternativ kommunikation, sansestimulering, omsorgsopgaver, mm. Vi vægter at give de unge oplevelser og rum til udvikling af personlige og sociale kompetencer – samt skabe et godt miljø for trivsel og meningsfuldt samvær. Vi ser os som en del af en brobygning, der sætter de unge i stand til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Klubben er sammen med CSV Odense en del af det samlede pædagogiske tilbud. Af denne grund deltager vi også i møder omkring eleverne, i afdelingen, matriklen, mm.

I hverdagen arbejder vi blandt andet med udeliv, madlavning, halaktiviteter, WII/PlayStation/VR, kreative aktiviteter, ture ud af huset og bevægelse – og har fokus på at præsentere de unge for et bredt udsnit af aktiviteter. 

Om dig
  • At du har en pædagogfaglig grunduddannelse
  • At du har erfaring eller interesse i at arbejde med mennesker med nedsat funktionsniveau og med forskellige diagnoser
  • At du kan byde ind med noget idræt, musik, friluftsliv, teknisk-kreativt eller andre erfaringer, som vores unge kan drage nytte af
  • At du kan være kontaktperson for en gruppe elever og tage ansvar for deres tid i Nova
  • At du kan tage del i skriftlig dokumentation og evaluering, herunder opsætte individuelle mål for eleverne
  • At du kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage ansvar for at løse kerneopgaven
  • At du kan og vil arbejde med omsorgsopgaver og personlig pleje i forbindelse med spisning og toiletbesøg
  • At du er energisk, anerkendende, engageret, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • At du kan og vil tage ansvar, være igangsætter og arbejde selvstændigt
  • At du er interesseret i at flytte de pædagogiske aktiviteter udendørs
  • At du har humor og en positiv tilgang i arbejdet
  • At du har kørekort
Vi tilbyder
  • En engageret personalegruppe med godt humør, der arbejder selvstændigt og i et selvstyrende team
  • En personalegruppe som bidrager med flere forskellige kompetencer og vægter forskellighed, faglighed og social kapital højt
  • En god mulighed for at være med til at tilrettelægge dit eget arbejde og forberedelse i samarbejdet med det selvstyrende team
  • En spændende arbejdsplads, hvor der altid er plads til nye ideer
  • Mulighed for at være medskaber af et ungdomsmiljø
  • Stor mulighed for at bringe egne fritidsinteresser og kompetencer i spil i et professionelt virke
  • En stor arbejdsplads med mange forskellige kompetencer og ressourcer ift. vidensdeling, hvor kollegial sparring er en selvfølgelighed
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Leif Dahl Hansen på 29 36 75 10 eller på ledha@odense.dk. Se også vores hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende efterfølgende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Rismarksvej 80A, Højstrup, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047966

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet