Faglig stærk og nysgerrig inklusionspædagog til Odinskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde forebyggende og inkluderende med elever? Er du igangsættende, initiativrig og struktureret? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en dygtig inklusionspædagog til børnemiljøet og SFO på Odinskolen. Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. februar 2024. 

Om os
På Odinskolen går der 430 dejlige elever, og det pædagogiske personale udgør ca. 70 medarbejdere. Vi ser skolens elever og forældre som helt afgørende samarbejdspartnere, og vi er meget nysgerrige på, hvordan forældrene på bedste vis kan bidrage til elevernes læring og trivsel.

Odinskolen er en stærkt udviklingsorienteret skole, hvor vi har fokus på elevernes deltagelsesmuligheder i både skole og SFO. Jf. trivselsmålingerne på Odinskolen, er det meget vigtigt for vores elever, at de klarer sig godt i skolen. De er motiverede og danner stærke relationer til det pædagogiske personale. Vi har et godt læringsmiljø, hvor vi skaber deltagelsesmuligheder for eleverne.

Odinskolen er en almindelig folkeskole, men vi har særligt fokus på robotteknologi og STEAM-fagene. Skolen er nyrenoveret og danner en fantastisk ramme for elevernes læring med stor variation i undervisningen.

Om stillingen
Den samlede opgaveportefølje er ikke færdigbearbejdet; det ønsker vi at gøre i samarbejde med dig. Overordnet ønsker vi med stillingen at styrke læringsmiljøet i både skole og SFO.
Din opgave bliver at arbejde sammen med forskellige årgangsteam om tiltag, der kan understøtte elevernes deltagelsesmuligheder i både faglige og sociale fællesskaber. I SFO vil du sammen med det øvrige SFO-personale arbejde med udmøntningen af den pædagogiske læreplan og bidrage til at skabe et fremragende SFO-tilbud.

Om dig
Generelle forventninger til dig:

  • Du er faglig dygtig og ambitiøs
  • Du har solid erfaring inden for inklusionspædagogik – gerne med erfaringer inden for skole/SFO
  • Du er tydelig, konsekvent og med et anerkendende børnesyn
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i forskellige teams
  • Du er fleksibel i forhold til skift i arbejdsopgaver
  • Du er reflekterende på egen og kollegers praksis og kan både give og modtage feedback
Hvad kan du forvente af os
  • En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Elever, der er stolte, betænksomme og videbegærlige
  • En rummelig og udviklingsorienteret skole
  • Et tæt og forpligtende samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Vil du vide mere?
Besøg Odinskolens hjemmeside

Kontakt os hvis du vil vide mere om stillingen på 63 75 22 33 og spørg efter leder af børnemiljøet Charlotte Rieck.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 17. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Gillestedvej 15, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet