BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk el-teknisk baggrund med programmeringserfaring og brænder du for at formidle din viden?
Ønsker du en ny hverdag hvor omdrejningspunktet er undervisning af kommende, dygtige faglærte?
Så er jobbet som faglærer på automatikteknikeruddannelsen sikkert interessant for dig.
I Robot, teknologi og automatik (RTA) på Syddansk Erhvervsskole bliver du en del af et team af både erfarne og nye faglærere. Alle er stærke i professionen med afsæt i en faglig baggrund og tidligere karriere som f.eks. faglært, ingeniør, maskinmester eller automationsteknolog. På samme måde får du mulighed for at præge din fagkombination, så du kommer til at undervise i det, der er dine spidskompetencer. Som udgangspunkt kommer du til at undervise på grundforløb 2 og senere på de første hovedforløb.
Fra en faglærers hverdag
Jacob er faglærer og fortæller: ”Jeg er blevet utrolig glad for mit job som faglærer på automatikteknikeruddannelsen. Jeg har altid godt kunnet lide at forklare ting til andre, så skiftet fra automationsbranchen til lærerjobbet har jeg ikke fortrudt. Det er meget tilfredsstillende at se eleverne rykke sig fagligt og så lærer jeg selv en masse, da jeg ofte bliver udfordret af spørgsmål fra eleverne. Samtidig er jeg blevet mere glad og tilfreds i hverdagen, da jeg lang tid i forvejen ved, hvornår jeg er i skema og dermed nemmere kan planlægge den nogle gange travle hverdag, som et familieliv kan medføre.”
I RTA har vi et stærkt fokus på erhvervsuddannelsen og samtidig bidrager vi til samarbejdet med virksomheder om efteruddannelse og udviklingsprojekter, hvor aktiviteterne peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og udvikling af sociale kompetencer – ofte i et globalt perspektiv.
Vi er på udkig efter ny kollega, der kan byde ind på et eller flere af følgende områder:
- El-teori, herunder gældende standarder inden for maskinbygning og sikkerhed på maskiner
- PLC programmering
- Robotteknologi
- El-motor
- Hydraulik
- Pneumatik
- El-dokumentation
Hos os er der ingen, der kan det hele. Vi organiserer udvikling og undervisning, så vi udnytter og udvikler vores individuelle spidskompetencer og til sammen danner de absolut stærkeste teams.
Vi lægger vægt på, at du er en ambitiøs og engageret teamplayer, der bliver motiveret af at formidle både velkendte og nye teknologier og du tænker din nye rolle i klasserummet som en spændende udfordring. Du kan altid hente pædagogisk og faglig sparring hos kollegerne og du kan glæde dig til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som bliver en god platform i dit professionsskift.
Vi forventer, du har en faglig uddannelse inden for området, relevant erhvervserfaring og gerne suppleret med relevant videre- og efteruddannelse.
Om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring og kompetencer. Hertil kommer 18% pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest onsdag den 21. februar 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 8 og 9.
Mere at vide – vi gi´r en kop kaffe
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Jørn Kærgaard Hansen på telefon 2137 3605 for en snak om stillingen og gerne aftale tid til en kop kaffe.
Besøg Syddansk Erhvervsskole på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.
Se mere om automatikteknikeruddannelsen her – SDE Automatikteknikerlærer UT - YouTube
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
11-Risingsvej 60, Risingsvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988110