BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren bygningsmaler, der har lyst til at videregive din faglige stolthed til elever, der så småt er begyndt at lære faget?
Så har du muligheden for at byde ind på en stilling som faglærer med særligt fokus på brobygning, grundforløb 1 og 10. klasse. Desuden indebærer stillingen timer som SPS-vejleder.
Lidt om os
Du bliver en del af et team med engagerede kolleger, der underviser på brobygning, grundforløb og hovedforløb på bygningsmaleruddannelsen. Vi har alle en solid faglig baggrund og erfaring fra spændende jobs i branchen og vi glæder os til at byde velkommen til ny kollega og til at inddrage dine faglige og personlige kompetencer.
Vi har fokus på samarbejde, elevinddragelse og elevernes faglige og sociale potentialer, så de bliver så dygtige som muligt og godt forberedte til deres kommende job som faglærte bygningsmalere.
Lidt om dig
Du fornemmer allerede tydeligt, at undervisning foregår mellem hjerte og hjerne og du står godt funderet på begge ben med
- høj faglighed inden for dit fag: svendebrev som bygningsmaler og mindst 5 års relevant erhvervserfaring – gerne suppleret med videre- eller efteruddannelse.
- et menneskesyn, værdier og pædagogisk tæft, der sikrer rammerne for optimal læring for vores elever. Du kan se ressourcerne hos den enkelte og kan udfordre, støtte og udvikle den enkelte elev og hele holdet. Måske har du allerede prøvet at lede unge – enten som uddannelsesansvarlig for lærlinge, frivillig træner eller noget helt tredje.
Ansættelse
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest onsdag den 12. juni 2024. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Wallin på telefon 2946 7818, for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
11-Risingsvej 60, Risingsvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058988