BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte et højt niveau for afgørelser efter serviceloven i Odense Kommune samt udvikle hjælpemiddelområdet? Så er det netop dig, vi mangler.
Myndighedsområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen søger en fagkonsulent til hjælpemiddelområdet i en fast stilling på 37 timer/uge i Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse, med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest muligt. Vi søger en ny fagkonsulent til hjælpemiddelområdet, da vores nuværende og meget dygtige fagkonsulent har søgt nye udfordringer.
Om jobbet
Du vil blive en at de to fagkonsulenter der i tæt samarbejde, skal sikre at afgørelser på ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer efterlever Servicelovens §§ 112, 113 og 116. Yde daglig sparring til rehabiliteringsrådgivere i funktionsområderne i Myndighed. Funktionsområderne er, Indgangen, Fysisk Funktionsnedsættelse, Hjælpemiddelservice, Vedvarende- og Specialiseret forløb samt KCO.
Du skal i tæt samarbejde med din kollega formidle afgørelser fra Ankestyrelsen til rehabiliteringsrådgivere og bidrage til at udvikle hjælpemiddelområdet. Du skal arbejde systematisk med lovgivningen og understøtte de forskellige ledelseslag i beslutninger på hjælpemiddelområdet.
Om os
I Myndighed er hovedopgaven at sikre, at borgere, der har behov for støtte, gennem faglig og professionel indsigt og dialog, får det rigtige tilbud, enten i kommunalt regi eller i civilsamfundet. Og efterfølgende at understøtte borgeren i at nå sine mål gennem tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Vores mål er at støtte voksne mennesker i at leve et så selvstændigt og uafhængigt liv som muligt, da vi ved, at det øger livskvaliteten.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har stor erfaring med sagsbehandling iht. Servicelovens §§ 112, 113 og 116
- Har en sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse
- Har gode samarbejdsevner, kan arbejde helhedsorienteret og tværfagligt
- Arbejder positivt med, når der sker ændringer og under forandringer
- Har gode kommunikationsevner, er omgængelig og imødekommende
- Arbejder målrettet og struktureret samt tager initiativ og ansvar
- Kan håndtere en travl hverdag og prioritere mellem mange opgaver
- Er uhøjtidelig, kan se værdien i alle faggruppers bidrag og kompetencer
- Er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og selv tilrettelægge arbejdsdagen
- Introduktion og oplæring
- Et udfordrende og alsidigt arbejde
- Dygtige og erfarne kolleger
- Sparring med kollega og ledelse
- En travl arbejdsdag i en god og uhøjtidelig tone
- Indflydelse på arbejdsopgavernes tilrettelæggelse
- Storrumskontor
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos:
- Myndighedsleder Fysisk Funktionsnedsættelse Robert Jull
på 30 53 45 92 eller roej@odense.dk - Fagkonsulent Dennis Bøje Nielsen
på 65 51 63 41 eller debn@odense.dk - Rehabiliteringsrådgiver Lone Beiskjær
på 63 75 35 54 eller lomni@odense.dk
Ansøgningsfristen er den 7. januar 2024. Samtaler afholdes i uge 3, forventelig mandag den 15. januar 2024.
Myndighed, Fysisk Funktionsnedsættelse er beliggende på Dalumvej 95 B i Odense SV. Søg jobbet med kopi af uddannelsesbevis og udtalelser fra tidligere arbejdspladser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Dalumvej 95B, Dalum, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955245