Ergoterapeuter til Bostedet Munkehatten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er faglig udvikling, fantastiske borgere og tværfagligt samarbejde noget, der fanger dig? Vil du være med til at gøre en forskel for vores borgere, og formår du at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil i din opgaveløsning? Så er det dig, vi søger. 
 
Bostedet Munkehatten søger ergoterapeuter til vores døgnafdelinger. 
 
Om os 
Munkehatten er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. 
 
Her bor 53 borgere i alderen 18 -81 år, hvoraf størstedelen af borgerne er immobile, men du vil hurtigt opdage at kørestole ikke er en hindring for at komme vidt omkring. 
 
Kommunikationen er mangfoldig afhængig af den enkelte borgers formåen, og vi anvender en bred vifte af metoder i form af både analoge såvel som digitale værktøjer, når vi kommunikerer med vores beboere. Beboerne har brug for omfattende støtte i alle livets sammenhænge. 
 
Borgerne er fordelt på 4 afdelinger, og du bliver som udgangspunkt tilknyttet en af afdelingerne. Vi ser os selv som ét hus og er hinanden behjælpelige på tværs ved sygdom og dækning af ferie. 
 
I dagtimerne har de fleste borgere et tilbud om beskæftigelse i henholdsvis Munkehattens aktivitetstilbud samt eksterne aktivitetstilbud. Både borgere og medarbejdere sætter godt humør højt på dagsordenen hver dag! 
 
Om jobbet
Du indgår et i tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, omsorgsmedhjælpere og fysioterapeuter. 
 
Opgaven hos beboerne er ens uanset faglig baggrund, men alle løser opgaver tilknyttet den enkeltes monofaglighed. Som ergoterapeut vil du have din faglighed med dig og have ansvarsområder inden for bl.a. hjælpemidler.
 
Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø og work-life-balance. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor Munkehattens kerneopgave er gennemgående i alt vores arbejde:

 ”Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”. 
På Munkehatten holder vi af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Om dig 
Om du har mange års erfaring, eller om du er nyuddannet betyder ikke så meget. Det vigtigste for os er, at du: 

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har lyst til at bringe ergoterapien i spil i det pædagogiske felt
  • Formår at sætte ord på egen faglighed
  • Vil tage et medansvar i det gode arbejdsmiljø 
  • Har et positivt menneskesyn 
  • Har gode samarbejdsevner og tør at indgå i en feedback kultur 
  • Kan agere, bevare overblikket og har en anerkendende tilgang i komplekse situationer, hvor man indimellem rent fagligt må indgå     kompromisser 
  • Er nysgerrig af natur 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Trine Vigel Nørgaard på 24 87 20 69.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 5. februar 2024 og vi holder samtaler i uge 6 og 7.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Munkehatten 2, Tornbjerg, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet