Ergoterapeut til Mågebakkegruppen – fast stilling
Brænder du for at arbejde rehabiliterende og understøtte borgeres aktivitetsudførelse, funktionsevne og livskvalitet, og elsker du at arbejde med dysfagi? Har du en ergoterapeutisk tilgang med fokus på både ADL, kognition og synkefunktion, og trives du i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er det dig, vi glæder os til at byde velkommen.
Om jobbet
Vi søger en ergoterapeut til en fuldtidsstilling med opstart 1. juli. Arbejdstiden starter kl. 07.00 med et tværfagligt morgenmøde sammen med resten af gruppen.
Du bliver en del af et lille terapeutteam med to fysioterapeuter. Teamet arbejder rehabiliterende med borgere med nedsat funktionsevne – ofte efter indlæggelse, eksempelvis ved frakturer eller ved forværring og senkomplikationer til kroniske sygdomme. En væsentlig del af borgergruppen har synkeproblematikker, hvorfor erfaring med dysfagi er nødvendig.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte undersøgelse og træning af aktivitetsudførelse (ADL), vurdering af kognitive funktioner samt tilrettelæggelse af individuelt tilpassede indsatser, herunder observation og vurdering af synkefunktion samt iværksættelse af relevante interventioner og vejledning af plejepersonale og pårørende.
Træningen foregår primært i borgerens hjem eller på plejehjem og tilpasses individuelt med udgangspunkt i borgerens ressourcer, mål og hverdagsliv.
Tværfagligt samarbejde med SOSU-personale og andre faggrupper er en central del af hverdagen, hvor fælles klinisk ræsonnering og forståelse for borgerens kognitive ressourcer er afgørende for kvaliteten i indsatsen.
Du får en fleksibel arbejdsdag, da vi er selvtilrettelæggende og selv står for at planlægge vores dag. Elcykler stilles til rådighed.
Om os
Mågebakkegruppen er en del af Odense Kommunes Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltning. Vi arbejder med borgere med vedvarende sygdomme som bl.a. demens, Parkinson og Sklerose, hvor både kognitive og fysiske funktionsnedsættelser er fremtrædende.
Hverdagen er præget af komplekse problemstillinger, hvor der er behov for en helhedsorienteret og fagligt reflekteret indsats.
Vores daglige arbejde afspejles igennem vores kerneopgave:
“Gennem relationsdannelse støtter vi borgere med vedvarende sygdomme i at bevare et meningsfuldt hverdagsliv i eget hjem gennem tværfagligt samarbejde, rette faglighed, fleksibilitet og medinddragelse.”
Vi er ca. 60 medarbejdere og lægger vægt på faglighed, engagement, humor og et godt arbejdsmiljø.
Din rolle
Du arbejder med en sårbar borgergruppe, hvor selv små fremskridt har stor betydning. Indsatserne kræver tålmodighed, gentagelser og fokus på overskuelige mål. Træningen integreres i borgerens hverdag og tilpasses kognitive og fysiske ressourcer i tæt samarbejde med kolleger.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har gennemført dysfagikurset og har erfaring med dysfagiudredning og intervention i praksis.
- Har interesse for – og gerne erfaring med – ældreområdet og borgere med kognitive udfordringer.
- Arbejder helhedsorienteret med fokus på samspillet mellem krop, aktivitet og deltagelse.
- Har kompetencer inden for klinisk ræsonnering og kan omsætte vurderinger til målrettede indsatser.
- Er selvstændig, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet.
- Har kendskab til Nexus (en fordel, ikke et krav).
- Et godt kollegialt miljø med stor grad af selvbestemmelse.
- Tæt tværfagligt samarbejde med mulighed for faglig udvikling.
- Et struktureret introprogram.
- Engagerede kollegaer og højt humør.
Efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.
Vil du vide mere?
Kontakt rehabiliteringsleder Tine Bloch på 65 51 36 42 eller ergoterapeut Erica Weber på 20 57 10 61.
Ansøgningsfrist: d. 15. Maj 2026
Samtaler: d. 20. Maj
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
3 - Mågebakkegruppen, Mågebakken, 5250 Odense SV, Sanderum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ee390097-d9dd-4798-a16e-1419621ef900