Ergoterapeut til psykiatrisk afdeling i Odense med fokus på patientbehandling og tværfagligt samarbejde

dato

Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Psykiatrisk Afsnit P40.

Om Psykiatrisk Afdeling Odense

Døgnpsykiatrien er normeret til 96 pladser, hvor afdelingerne er specialiseret i følgende afsnit: skizofreni, affektive lidelser, personlighedstilstande, ældrepsykiatri, spiseforstyrrelser, samt akutpsykiatri.

Om afsnittet:

P40 Ø/V er 2 integrerede afsnit med 7 åbne pladser og 4 lukkede pladser i hvert afsnit. Den 01.05.2019 blev de 4 lukkede pladser på P40 V omdannet til 4 intensive pladser, hvor plejen er særlig intensiv på både læge-, sygeplejerske- og terapeutsiden. Dette giver mulighed for en særlig indsats for de 4 mest forpinte patienter i afsnittet, med hvilket vi har haft en stor succes.

P40 har akut modtagefunktion og modtager patienter indenfor alle diagnoseområder fra 18 år.

P40 er præget af stor aktivitet, høj faglighed og tværfaglighed, en dynamisk hverdag, der er karakteriseret ved spændende og faglige udfordringer.

P40 har særligt fokus på nedbringelse af tvang og arbejder målrettet med bl.a. beroligende metoder og meningsfulde aktiviteter i hverdagen.

Beskrivelse af stillingen:

Stillingen er til besættelse i ergo- og fysioterapeutgruppen, hvor der er ansat 3 fysioterapeuter, 7 ergoterapeuter og egen funktionsleder.

Der er fokus på, at den psykiatriske ergoterapi indgår som en meningsfuld del af patientens samlede behandlingsplan og er med til at optimere patientens funktionsniveau og reducere belastende symptomer.

Du vil komme til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med både de kolleger, du deler faglighed med, og de kolleger, der er i afsnittet.

Arbejdstiderne er primært i dagtimerne, med en aftenvagt pr. uge til kl. 20.00 og en weekendvagt hver 6 uge, hvor timerne ligger fra kl. 15:00 – 23:00 fredag, lørdag og søndag på intensive pladser.

Derudover vil du i perioder blive følgeterapeut for ergoterapeutstuderende.

Vi søger en engageret og selvstændig ergoterapeut som:

  • Gerne har erfaring med psykiatrisk ergoterapi og psykisk sårbare borgere
  • Gerne har viden om sanseintegration og kendskab til udarbejdes af sanseprofil
  • Gerne har erfaring med funktionsvurderinger og træning af ADL- færdigheder
  • Kan igangsætte relevant intervention ved akutte og korte indlæggelser
  • Kan håndtere til tider opkørte situationer og patienter i affekt
  • Trives med at være opsøgende overfor patienterne og arbejde motivationsfremmende
  • Formår at etablere relation og samarbejde med patienten
  • Gerne har erfaring med genoptræningsplaner
  • Har kendskab til kognitiv behandling
  • Har mod på at sætte ergoterapi på dagsordenen og være vedholdende i det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten
  • Er fleksibel, har gode samarbejdsevner og tilgår arbejdet med god energi
Vi kan tilbyde dig:

  • Stor frihed under ansvar
  • Engagerede, positive og erfarne kollegaer, som tilgår arbejdet med stor faglighed og godt humør
  • Indflydelse på at udvikle og løse ergo – og fysioterapeutgruppens opgaver
  • Supervision, reflektion, faglig sparring og temadage
  • Grundig introduktion, tilrettelagt efter dine kompetencer med mentorordning
  • Deltagelse i psykiatrisk kompetenceforløb for nyansatte
  • Monofaglig og tværfaglig sparring i hverdagen
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser
Har du spørgsmål?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ergoterapeut Amanda Sandgaard Java på tlf. 40 22 42 87 og fysioterapeut Freja Sigrid Engberg Fælling på tlf. 23 35 56 91.

Har du spørgsmål af ledelsesmæssig karakter, træffes funktionsleder Gerda Olander Andersen på tlf. 30 61 76 85. - dog fraværende fra den 30. januar til den 13.februar 2026.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse hurtigst mulig og er omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Ergoterapeutforeningen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 12. februar 2026.

Ansættelsessamtaler foregår onsdag den 18. februar 2026.

Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri matrikel.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5efe9273-ff10-4785-b4ea-30bb460d34af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet