BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du erfaren ydelsessagsbehandler, og trives du i en hverdag med faglige udfordringer og forskelligartede opgaver? Sætter du pris på gode samarbejdsrelationer og et stærkt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi søger.
Erfaren ydelsessagsbehandler til Beskæftigelses- & Socialforvaltningen – Tilskud
Om os
I Tilskud er sagsbehandlingen primært centreret omkring behandling af ansøgninger om økonomisk tilskud (enkeltydelser) til borgere, der ikke selv er i stand til at betale nødvendige og velbegrundede udgifter, fx udgifter til tandbehandling, depositum, overlevelse eller boligbevarende udgifter.
Vi er et team på 27 medarbejdere, som sætter stor pris på at sparre omkring de faglige udfordringer. I hverdagen har vi øje for at sætte individuelle kompetencer i spil til gavn for fællesskabet, og vi drøfter løbende såvel faglig som personlig udvikling.
Vi løfter bedst, når vi løfter i flok – hvilket i dagligdagen betyder at vi som team værdsætter og praktiserer et stærkt fagligt fællesskab og et stærkt socialt sammenhold.
Opgaverne
Den daglige opgavevaretagelse tager oftest afsæt i afgørelsessager, hvor der foretages en individuel og konkret vurdering. Det betyder, at du som ydelsessagsbehandler bl.a., skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst forinden der træffes afgørelse, hvilket ofte medfører en dialog med borgere og/eller samarbejdspartnere.
Til nogle sager er der tillige tilknyttet administrative opgaver, herunder varetagelse af betaling af boligbevarende udgifter for de borgere, der jf. Lov om aktiv socialpolitik er under økonomisk administration.
Kompleksiteten i opgaverne varierer, men alle sager kræver grundighed og overblik, så den korrekte sagsbehandling sikres.
Om dig
Du har gode kommunikative evner, og du kan gøre dig forståelig på forskellige niveauer både i skrift og i tale. Du er god til at holde overblik over dine opgaver og samtidig have fokus på kvalitet og korrekthed. Ligesom du gerne har erfaring fra en offentlig myndighed.
Herudover kigger vi efter dig, der:
- Er fortrolig med skriftlig sagsbehandling i afgørelsessager
- Er dreven i anvendelse af IT, og gerne har erfaring med KY, ØS Indsigt, SBSYS, og E-indkomst
- Tilgår udfordringer med et åbent sind og tænker i løsninger og effektivisering
Vi lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i afdelingens samlede opgaveløsning.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem HK/kommunal & Kommunernes Landsforening, med udgangspunkt i trin 22.
Tiltrædelse hurtigst muligt, eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Haiberg på 23 31 37 42.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er 29. maj 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 30. maj 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Egeparken 2A, 7., 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=bed2a73e-7d77-40a6-aa24-6b43bcd97d72
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833620