Erfaren socialrådgiver søges til ungeindsats i Odense

dato

Socialrådgiver med myndighedserfaring inden for Serviceloven - (Unge 18-29-årige) til Social og Jobrådgivningen



Har du lyst og mod til at samarbejde med unge om at blive herre i eget liv i forhold til uddannelse, job og generelt opnå et selvstændigt liv?

Vil du være med til at forme en nyere afdeling på ungeområdet og skabe en mere sammenhængende indsats for unge mellem 18-29 år?

Brænder du for myndighedsarbejde, og har du solid erfaring med målgruppen?

Så er det måske dig vi søger!



Om jobbet Vores afdeling, Social og Jobrådgivningen, i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 1 erfaren socialrådgiver til målgruppen unge mellem 18 til 29 år.

Vi yder råd og vejledning ud fra et helhedsorienteret myndighedsperspektiv til unge, som har brug for støtte ud fra Servicelovens bestemmelser.

Du vil skulle varetage myndighedsopgaver efter Serviceloven for unge i alderen 18-29 år. Du skal arbejde ud fra VUM 2.0, træffe afgørelser og følge op på indsatser.

Du skal kunne samarbejde med interne og eksterne aktører herunder blandt andet botilbud, herberger og misbrugsbehandling og vil skulle dokumentere og journalisere i fagsystemet Nexus.



Om os Social og Jobrådgivningen er en afdeling i udvikling. Det er afdelingen i området, som består af både Servicelov myndighed og Beskæftigelse myndighed. Vi arbejder dagligt sammen med de unge i forhold til at bidrage ind i forvaltningens kerneopgave ved at motivere unge til uddannelse, job og trivsel.

En af målgrupperne i Social og Jobrådgivningen er unge i alderen 18- 29 år, som har et særligt behov for støtte jf. Serviceloven. Målgruppen omhandler blandt andet unge med alvorlige lidelser eller indgribende fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, sårbare unge, omsorgssvigt, unge med forbrug af rusmidler, kriminalitetstruede m.fl.

Social og Jobrådgivningen er en del af området Uddannelse og Job, som også består af Ungeløft, Alle Unge Skal med, Forebyggende indsats for unge, bostøtter mv. Fælles for alle afdelinger er at støtte de unge til at opnå selvstændig forsørgelse via uddannelse og/eller job. Der er løbende fokus på ungeledigheden i Odense, og de politiske ambitioner er forsat høje. De unge skal møde kommunen som én sammenhængende indsats.

Afdelingen består som beskrevet af servicelov myndighed, beskæftigelse myndighed, jobkonsulenter og indgangen for alle unge, der søger kontanthjælp og generelt har brug for støtte. Fælles afsæt for afdelingen samlet set er at arbejde med sammenhængende borgerforløb og én plan for den unge.

Vores organisation gennemgår mange forandringer, der medfører, at vi løbende har behov for at udvikle os og se nye måder at løse opgaverne på. I forhold til Servicelov -unge 18 til 29 år - arbejder vi med metoden VUM 2.0 og i IT-systemet Nexus.

VUM 2.0 tager udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering.

Social og Jobrådgivningen er beliggende i Vindegade 18, 5000 Odense C. Der er ikke tilknyttet gratis parkering til arbejdspladsen.

Om dig Har en relevant faglig baggrund som socialrådgiver og erfaring med myndighedsområdet

Har konstant fokus på den unges udviklingspotentiale fremfor begrænsninger

Kan arbejde struktureret, systematisk, helhedsorienteret og har sans for selvstændigt at prioritere i en travl hverdag

Er tydelig i sin kommunikation og kan træffe faglige beslutninger på et kvalificeret grundlag

Har lyst til at bidrage positivt til fortsat udvikling af det faglige miljø og trives i en foranderlig organisatorisk ramme

Har humor og lyst til at bruge den sammen med dygtige kollegaer



Vi tilbyder En spændende arbejdsplads med et godt fagligt miljø og med engagerede og dygtige kollegaer

Vi har en uhøjtidelig omgangstone med respekt for hinandens arbejde og forskelligheder

En unik mulighed for at være med til at opbygge og præge en nyere afdeling både kulturelt og fagligt

Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor ungeindsatsen tænkes på tværs af både Servicelov og beskæftigelse

Fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø

Tillid under ansvar

Vi løfter i flok – ingen kan eller skal løfte alene

Ugentlige sagssparringer i egen afdeling

Vi tilbyder således et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Møller Madsen på tlf. 24 61 53 62.

Det praktiske Ansøgningsfristen er mandag den 22 juni 2026

Indkaldelse til jobsamtaler finder sted 23 juni via telefonisk opkald

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24 juni 2026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d58b4b45-aea3-47df-9998-e61c58c1451f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler